Årets Krus til kristen egypter

Tværkulturelt Center har i år uddelt integrationsprisen Årets Krus til den 39-årige kristne egypter Nabil Astafanos, der kom til Danmark i 1996.
Prisen uddeles hvert år til en kristen nydansker, der har gjort en særlig indsats for at gøre det kristne evangelium kendt blandt nydanskere og for at bygge bro mellem „nye“ og „gamle“ danskere.
Nabil Astafanos, der er dansk gift, får prisen for sin indsats som indvandrersekretær ud fra Vigerslev Kirke i København. Desuden har han etableret Danmarks første arabiske menighed indenfor folkekirken og en ungdomsklub for unge arabere. Seneste initiativ er en arabisk internetkirke, som hurtigt er blevet populær.
– ole