Grundig bog om endetiden

Jørgen Hedager Nielsen kommer vidt omkring i Bibelen og i den kristne lære om de sidste tider i sin femte bog ”Han gør alting nyt”.

”Ragnarok, dommedag, jordens undergang. Den slags ord er normalt ikke egnede til at hæve humøret. Men Jesus siger: ’… når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoveder’ (Luk.21.28)” s.13

Jørgen Hedager Nielsen indleder sin femte bog med et perspektiv, som er himmelvendt. Vores sekulariserede del af verden har i den grad forladt det spor, som ellers træder tydeligt frem i trosbekendelsen.
Man hører præster og andre gejstlige tale om eskatologien, som den rene poesi- og symbollæsning, og måske er den bagvedliggende forklaring, at Bibelens lære om de sidste tider, dommedag, fortabelsen og det evige liv både forekommer fjern og frygtelig på samme tid. Så er det meget lettere at sluge en ren symbolsk læsning, eller forklare begivenhederne i Johannes Åbenbaring og andre steder som samtidsskildringer i symbolsk forklædning – og dermed springe over det profetiske indhold, som de også har.
Men Jesus lærte sine disciple, at tidernes ende er noget, vi kan se frem til med positive forventninger. Og vores trosbekendelse rummer fortsat ordene: ”…. opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.”

I sandhed en anden verden

Igennem forord, 23 kapitler, et postludium og et alenlangt skriftstedsregister kommer forfatteren vidt omkring i Bibelen – og den kristne lære om de sidste tider. Der er både plads til at se på engle og dæmoner, tusindårsriget, Israel, den nye himmel og den nye jord og mange flere emner, som beskriver den virkelighed, der befinder sig bagved verden, som vi kender den.
Helt fra verdens skabelse og til Gud genopretter sin verden efter det oprindelige og fuldkomne billede, har skabningen ventet med længsel, underlagt tomheden, men med det håb at blive befriet fra trældom og forgængelighed og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden (Rom. 8:19).
Sådan er himmellængslen udtrykt i Romerbrevet; og i ”Han gør alting nyt” står denne længsel stærkt. Ikke fordi forfatteren er virkelighedsfjern, men fordi hans helt grundlæggende pointe er, at det er denne altomfattende forløsning og genoprettelse, der er brug for. Det er ikke reformprogrammer og miljøaktivister, som kommer til at redde denne jord, men paradoksalt nok den totale udslettelse, som kommer til at bane vejen for en ny himmel og en ny jord.

Plads til forskellige syn

Når det kommer til kirkens lære om de sidste tider, er der en række forhold, som hører med til ’den sunde lære’, vil forfatteren mene. Men helt grundlæggende er den trosbekendelse, at Jesus er Guds søn, kommet til jorden i kød og blod, død på et kors for vore synder, opvakt fra de døde som sejrherre over død og helveds magt og en førstegrøde – den første blandt brødre, der har banet en vej for til retfærdighed og evigt liv for alle, der modtager dette ved Kristi offer.
Anvender man denne fortolkningsnøgle i læsningen af Johannes Åbenbaring og de gammeltestamentlige tekster om endetiden, falder brikkerne på plads. Den kristne frelseshistorie starter således allerede ved Evas æt, som skal knuse slangens hoved, og den slutter først ved den store hvide trone, hvor den endelige dom finder sted.
Det efterlader stadig mulighed for mange forskellige teorier, der forklarer, fx hvornår tusindårsriget er i forhold til bortrykkelsen af menigheden. Et kapitel i eskatologien, som i den grad har delt de kristne op i forskellige grupper.
Her må man rose forfatteren for hans ordentlige redegørelse for disse forskelligartede tolkninger og deres præmisser. Samtidig med at han tydeligt gør opmærksom på sit eget udgangspunkt, giver han ordet videre til generalsekretær i Ordet & Israel, Ole Andersen, som får 6-7 sider til at redegøre for sin tolkning. Det fortjener stor ros, at han går til de emner i Skriften, som netop kan anskues forskelligt – uden at det handler om manglende bibeltro eller andet, der hører til udenfor ’den sunde lære’ – og giver plads til forskelligheden.

Et mægtigt håb

Som læser sidder jeg tilbage med en frydefuld forventning om himmel på jord. Det er måske lidt som C. S. Lewis’ famøse skildring i Narnia-bøgernes sidste bind:
”Omsider er jeg kommet hjem! Dette er mit rigtige land! Jeg hører til her. Dette er det land, jeg har ledt efter hele mit liv, selvom jeg først er blevet klar over det nu. Grunden til, at vi elskede det gamle Narnia, var, at det sommetider lignede det her en smule.” (kap. 15)
Og det er alt sammen, fordi ham, som Johannes så i sine åbenbaringer, og som strålede stærkere end solen, Han gør alting nyt!

Jørgen Hedager Nielsen: Han gør alting nyt
248 sider • 199,95 kr. • Lohse