Nye volontører i Tanzania
Seks unge er blevet udsendt som volontører til Tanzania for Brødremenighedens Danske Mission, BDM.
BDM har et volontørprogram, hvor unge tilbydes fem mdr. i arbejdet i Tanzania. Midt i august rejste de seks volontører til Sumbawanga, hvor de startede med et kort sprogkursus på tre uger.
Til Kipili ved søen
Nu er de så placeret de i deres respektive opgaver i Tanzania:
Pauline Kofod Damm er rejst til Kipili ved Tanganyikasøen, hvor hun skal arbejde med børn i forskolen, Cheke Chea .
Tine Elmelund Christensen var volontør i 2015 og er nu rejst igen. Tine skal også hjælpe til i Cheke Chea.
Marie Riisgaard-Jensen er rejst ud til Project Health Care, BDMs sundhedsprojekt, der sejler rundt til mere end 30 landsbyer ved Tanganyikasøen.
Marie er ansat som provstivolontør i Vesthimmerlands Provsti i 3 mdr. i foråret 2017.
Til Sumbawanga i syd
Kristina Kofoed Nielsen er rejst til Sumbawanga i det sydlige Tanzania, hvor hun hjælper til på børnehjemmet Peter’s House. Det er et tilbud til børn og unge, der’ellers lever på gaden.
Også volontørerne Kristina Laursen og Christina Vejen Knudsen skal arbejde på børnehjemmet Peter’s House.