Spådomme, engle og kommunikation med afdøde

I sorg over at have mistet en af sine kære, tyer nogle til clairvoyante for at få kontakt til den afdøde. Men det er slet ikke den afdøde, der opnås kontakt med, forklarer Andreas Slot-Henriksen i ugens kronik.

Du har lige mistet en af dine kære, og du vil gerne vide, om de har det godt. Derfor opsøger du en clairvoyant eller en shaman, som skal tage kontakt til dem. Måske vil du endda gerne have råd ind i fremtiden af de døde…

Men spørgsmålet er så, om det virkelig er rigtigt, at den clairvoyante har kontakt til dine kære eller slægtninge under selve clairvoyancen? Det enkelte og korte svar er nej!!! Jamen er det hele så fup og fidus? …og her er svaret også nej, for den clairvoyante taler faktisk med åndsverdenen og har ”et team af personlige hjælpere” i den åndelige verden, som de selv beskriver det. De tror dog selv på, at det er den afdøde, de kommunikerer med.

Og hvordan kan jeg så være så sikker på det..? Jo, det kan jeg ganske enkelt fordi, når vi dør, sker der det, at vores sjæl forlader jorden og enten havner i Himmelen/Paradis eller i Helvede, alt efter, om personen, der er død, har overgivet sit liv til Jesus Kristus eller ej. For at give dig et par eksempler på, hvor begge dele står omtalt i Bibelen, står der i Luk 23,43 om ”Paradis”: ”Jesus svarede: »Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.«” og at Helvede eksisterer, står der i Matt. kap.18,9:
”Hvis dit øje er skyld i, at du falder fra troen, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at gå enøjet ind til det evige liv end at ende i Helvedes ild med begge øjne i behold.”

Hvem eller hvad kommunikerer de med?

Når sjælen enten er i Himmelen/Paradis eller i Helvede, kan vi altså ikke kommunikere med den afdødes sjæl/ånd – det er ikke sådan, at ”sjælen ikke har hvile”. Men hvad er det så, der sker, når en clairvoyant taler med ”en afdød”? Der kan ske en af to ting. Hvis den afdøde har været besat af en dæmon, er denne dæmon blevet ”hjemløs”, da personen, dæmonen boede i, døde.

Dæmonen ved alt om den afdøde person lige fra vaner til livretter, tankemønstre osv.! Derfor kan dæmonen fortælle stort set alt om den afdøde, og alt vil derfor virke meget autentisk.

Ved et hus, der er hjemsøgt, er det præcis det samme, der sker – altså en dæmon. Det har INTET at gøre med, at en sjæl ikke kunne finde hvile og nu skal ”hjælpes over på den anden side”; for sjælen er placeret med det samme – Himmelen/Paradis eller i Helvede.
Matthæus 12, 43 beskriver det rigtig fint med dæmonen, der bliver hjemløs:
Matthæus kap.12, 43 (BPH)
”Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget.”

Matthæus, kap. 12, 43 (Autoriseret Bibel fra 1992):
”Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke.”

Har den afdøde derimod ikke været besat, er det med stor sandsynlighed en spådomsånd, den clairvoyante kommunikerer med. I Apostlenes Gerninger, kap. 16, 16-20 (BPH) læser vi om, hvordan en spådomsånd bliver kastet ud:
”Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig.”

Spådomsånder kan både ”spå ind i fremtiden” – eller i al fald lægge en ”profeti” ned over dit liv, men en spådomsånd kan også gå tilbage i tiden og frembringe tidl. oplevelser, som du faktisk aldrig selv har oplevet.

Det sker fx ved de ”minder”, man kan få kaldt frem under en ”regression” (en såkaldt sjælerejse til et “tidl. liv”), når man tror på reinkarnation. Her er det en direkte åndemaning, der sker, og som gør, at du tror, du selv har været på bestemte tidspunkter og steder i tidligere liv. Stederne, tiderne og personerne er også korrekte, fordi ånden, man kommunikerer med, selv har været der, men selve de ”minder” eller ”billeder”, der frembringes, har intet med dit liv / tidligere liv at gøre, men er fra helt andre personer.
Men siger Bibelen noget om alt det her? Ja, den siger, at vi ganske enkelt skal holde os væk fra alt det her.

De to oversættelser af Bibelen: den autoriserede bibel fra 1992 samt Bibelen på hverdagsdansk fra 2015 er ret forskellige fra hinanden. Derfor har jeg valgt at citere begge skriftsteder:

5. Mos. 18, 10-13 (Autoriseret Bibel fra 1992):
Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud.

5. Mos. 18, 10-14 (BPH):
Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.

Bibelen taler sit eget meget klare sprog om at tale med/bede til de afdøde, bruge spådom osv… Videre står der i Esajas, hvordan det vil gå med dem, der alligevel trodser formaningen og spørger de clairvoyante til råds.
Esajas 8, 19-22 (BPH):
Måske vil nogle sige til jer: »Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende, så man kan få vejledning og hjælp?« Men de, der siger sådan, famler i mørket. De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud. Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.

Hvad med englene?

Man må altså ikke kontakte de afdøde, …men hvad så med englene? De er jo ikke afdøde, men de er vores hjælpere…. dem må vi vel gerne kontakte? Nej – det må vi ikke! Det eneste tidspunkt, vi må kommunikere med en engel på, er hvis den rent fysisk viser sig for os. Vi skal ikke kontakte dem – og nej, en engel kan ikke beskytte dig eller gøre andet godt for dig, medmindre det er Gud, der har sendt den.

Sammenlign det lidt med en hær. Hvis du beder den menige soldat om hjælp, kan det sagtens være, den overordnede siger nej. På samme måde er det med engle. Beder du om hjælp, skal du bede Jesus om at sætte englevagt. Så kan du være sikker på, han ved, om der skal sendes 1 eller 15 engle afsted for at beskytte dig.

Den enkelte engel kan og må ikke komme af sig selv, idet en engel er GUDS sendebud, og ikke vores tjener. Når en ”engledyrker” får kontakt til en engel, er det heller ikke en engel fra Jesus Kristus, men en dæmon (en falden engel), der udgiver sig for at være en lysets engel – altså ”en ulv i fåreklæder”. Bibelen siger klart, at vi som kristne ikke skal ”følge dem”, som tilbeder englene.

Kolossenserne 2, 18 (BPH):
Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom.
Husk: I Jesus Kristus har vi ALT, hvad vi har brug for. Har vi tro og tillid til ham, behøver vi ikke opsøge en spåkone, en clairvoyant, en helgen eller engle, for Gud sørger for os, så længe vi lægger al vores tillid til ham. Først når vi gør det, kan han få lov til at velsigne os med ”alle Himmelens rige velsignelser”.

…og er du inde i den okkulte verden med åndemaneri, healing, astrologi, spådom, clairvoyance etc. kan jeg kun råde dig til at lægge det hele ned, overgive dig til vores øverste Herre, Jesus Kristus og leve med Helligånden i stedet for at leve i Satans bedrag.