Det perfekte våben
Debatindlæg af Ann Nisi, Vesterhavsvej 63, 6990 Ulfborg:
I enhver sag, hvor du er i mindretal i forhold til resten af befolkningen, skal du bare påberåbe dig, at du/I føler jer diskrimineret i forhold til lovgivningen – og vupti – begynder dine interesseorganisationer straks at presse politikerne, for at du/ I endelig ikke må føle jer diskrimineret. Og pressen går så i gang med at massere befolkningens meninger, så de forlader egne standpunkter og i stedet kommer over på deres partiske holdning, for åh det værste, der kan ske er jo at være politisk ukorrekt!! Det er fuldt lovligt at presse – at sende lobbyister for egne meninger, at fortælle hvor uretfærdigt og ulovligt det er, at føle sig som en diskrimineret gruppe!
De eneste, der er undtaget fra denne såkaldte menneskeRET, er de dér skrækkelige fundamentalistiske kristne! Det er helt OK at angribe dem, at beskylde dem for at være mørkemænd og det, der er værre – fordi de vover at påstå, at noget er rigtigt – og noget er forkert!
Hvilken ret har de fx til at påstå, at det skulle være forkert at homofile og lesbiske skal have samme ret til både ægteskab og kunstig befrugtning som heterofile!! Har de overhovedet ret til at sætte sig til dommer over deres kærlighed og evne til at være lige så gode forældre som heterofile?
Dette drejer sig overhovedet IKKE om deres kærligheds kvalitet, men om børns menneskerettigheder til at vokse op under de optimale betingelser! Jamen det er jo også homofiles og lesbiskes ønske, vil de nok sige. Desværre er det nu sådan, at et barn både har behov for en far og en mor for overhovedet at blive født – det kan end ikke homofile eller lesbiske bortforklare. Hvorfor er det sådan? Fordi en moder kan give noget, som en far ALDRIG kan give mht. udvikling, nærhed og tryghed. Men en mand kan ligeledes give barnet noget mht. identitet, selvværd og oplevelser, som en kvinde ALDRIG kan give barnet. Derfor er det at BESTJÆLE barnet for dets menneskerettighed, at fradømme dem en opvækst UDEN påvirkning fra både den BIOLOGISKE far og mor.
Se bare på alle de adoptivbørn, som selvom de er opvokset i en god og tryg familie med både en adoptiv-mor og far- alligevel har en indre søgen og længsel efter at kende og møde deres biologiske ophav – hvorfor mon? Fordi barnet trænger at se, opleve og at kunne spejle sig i sine forældre og dermed få en bekræftelse på egen værdi og identitet.
Hvorfor er der så få med mod og mandshjerte, som TØR stå op for barnets menneskeret? Hvorfor har vi tilladt os selv at blive så indoktrinerede af mediernes og mindretallets diktaturmeninger, så næsten ingen vover at sige: Kejseren har ikke tøj på!! Hvorfor er vi så få, som tør påstå, at noget er rigtigt og noget er IKKE RIGTIGT! Skal vi gemme os bag frygten for at blive kaldt gammeldags, dømmende, bedrevidende og politisk ukorrekte- eller skal vi vælge at stå for, at noget er bedre end andet – både for barn og voksen? (Forkortet, red.)
