John frygter sin familie

Jesus mødte John, der kommer fra en fundamentalistisk muslimsk familie. Nu vil de danske myndigheder smide ham ud af DanmarkJohn er en ganske almindelig ung mand, men han er flygtning. Han er kvik og velintegreret. Han er vellidt af sine omgivelser, men de danske myndigheder har besluttet at sende ham til Syrien, hvor han aldrig har været. Rigspolitiet skal sørge for, at John kommer på et fly. Når flyet lander i Syrien, er der stor fare for, at han bliver hentet af sin familie, der har pligt til at dræbe ham.

Johns forældre har begge været lærere i Det Islamiske Broderskab. Hans far er desuden imam. Det Islamiske Broderskab er det åndelige bagland for Hamas og Osama Bin Laden. Broderskabet er uønsket i Syrien og Johns forældre flygtede til Yemen, hvor John blev født.
John klarede sig godt i skolen. Han fik en computer med adgang til internettet. På grund af faderens had mod jøder og kristne blev John nysgerrig efter at undersøge de to religioner nærmere via internettet, og nysgerrigheden holdt, da han kom til Danmark.
Johns forældre blev, på grund af engagementet i Det Islamiske Broderskab, også uønskede i Yemen og flygtede til Danmark. Da John var 15 år, befandt han sig sammen med sine forældre og søskende i en flygtningelejr i Fårvang ved Gjern. Her mødte han irakiske kristne, og John siger, at han „blev afhængig af Bibelen“. Bibelens beretninger og budskab greb ham. Men forældrene blev vrede over, at han læste i Bibelen og var så meget sammen med sine nye kristne venner, og John vidste, hvilken risiko han løb ved at blive en kristen. Hvis en mu-slim konverterer til kristendommen, er det en klar opfattelse blandt fundamentalistiske muslimer, at familien har pligt til at dræbe ham for at genoprette familiens ære.
Alligevel står det mere og mere klart for John, at han måtte vende islam ryggen.
– Mine forældres tro blev løgn for mig, siger han.

Under ramadanen isolerede Johns forældre ham fra kristne venner. I den periode kaldte Gud på ham i en drøm. Tre nætter i træk så han Jesus på himlen. Den tredje gang så han også Jesus på gaden i Fårvang, og i drømmen spurgte han Jesus: „Er det dig, Jesus“ og svaret lød: „Det er nok, følg du mig“.
Denne oplevelse var meget stærk for John og han gav sit liv til Jesus. Men samtidig var han klar over, at nu var hans liv i fare, og klokken fire samme morgen var han på ny på flugt, denne gang på flugt fra familien som 16 årig.
Flugten førte John til Stockholm. Her fik han at vide, at de svenske myndigheder var nødt til at sende ham tilbage til første asylland, Danmark. Den besked fyldte John med angst. Han var bange for, at familien ville tvinge ham til at vende tilbage til islam. Men han havde givet sit liv til Jesus, og han ville leve resten af sit liv med Jesus. Derfor ridsede han med en kniv et kors i sin skulder, så han fik et ar, et kors-ar, mærket med Kristi kors.
De svenske myndigheder sendte en rapport til de danske myndigheder og opfordrede til, at John fik sin egen sag og ikke blev sendt tilbage til sin familie, der sikkert ville føle sig forpligtet til at begå æresdrab på John. Han kom derfor til Gribskovlejren i Nordsjælland, hvor man har uledsagede flygtningebørn.
Fra Gribskovlejren kom John i kontakt med indremissionær Søren Skovenborg i Græsted og senere også med unge i Indre Missions Ungdom (IMU) og med pastor Roar Lavik i Maarum. John kom ind i et godt kristent fællesskab, hvor han følte sig hjemme.

Efter en grundig dåbsundervisning hos Roar Lavik, der også gjorde konsekvenserne ved dåben klart for John, blev han døbt i Maarum Kirke den 13. marts 2003. Kirken var stuvende fuld. Andre konvertitter var kommet rejsende for at være med. De kendte ikke John, men kom for at fejre, at en islamisk fundamentalist var blevet kristen. John siger selv, at han ikke husker meget fra dåbsgudstjenesten, men han husker tydeligt den dag, Roar Lavik sagde: „På søndag skal du døbes.“ John fortæller, at det fyldte ham med stor, stor glæde, og efter dåben udbrød John helt spontant: Det er den største gave, jeg nogensinde har fået.
Efter dåbsgudstjenesten var der fest i missionshuset, og her fortalte John: „Nu har jeg mistet min familie, men jeg har fået en ny familie af kristne brødre og søstre.“
Fra IMU i Græsted fik han et sølvkors, som han altid bærer på sig – også når han er i Gribskovlejren sammen med muslimer.
– Hvis jeg skal tåle, at de er muslimer, må de også kunne tåle, at jeg er en kristen, siger han.

John har brudt med sin familie, men han savner sine søskende og håber, at han en dag kan få et normalt forhold til dem. Men han er bange for, at det ikke sker og han tror aldrig, han kan få et normalt forhold til sine forældre. Det har været konsekvensen af hans beslutning om at følge Jesus.
Et par gange har familien været på sporet af ham. Den ene gang flygtede han. Den anden gang var han lige blevet hentet af nogle kammerater, da de dukkede op.
Hans mor har skrevet til ham og tilkendegiver, at alt vil blive glemt, hvis John blot vender hjem. Det tolker myndighederne i retning af, at John vil kunne blive forsonet med familien. Men det er højst sandsynligt bare en fælde for at få John ud af busken, og opsøger han familien, risikere han at blive mødt med æresdrab.
I første omgang lykkedes det at anke Johns sag, men den 13. april i år stadfæstede Flygtningenævnet afvisningen på asyl. Myndighederne mener ikke, det er farligt for John at rejse til Syrien, fordi der i forvejen lever kristne i landet.
– Det er min oplevelse, at de danske myndigheder ikke troede på mig. Jeg tror ikke, de vil være onde mod mig men det har været meget ubehageligt at være i forhør. De gik meget tæt på, og de stillede svære spørgsmål, som det var svært at svare på, fortæller han.
På et tidspunkt blev han bedt om at sige trosbekendelsen, og det var ikke svært. Det var straks værre, da de spurgte om det var den apostolske eller den nikænske?
Nu søges der indrejsetilladelse til John til Syrien, og udvisningen kan ske hvornår det skal være.

Alligevel er John fortrøstningsfuld, og han lægger ikke skjul på, at han aldrig vil vende tilbage til islam, heller ikke hvis hans kristne tro betyder, at han bliver slået ihjel.
– Jeg er korsmærket for resten af livet, siger han.
I forbindelse med aktionsdagen på Nordsjællands Efterskole for nylig, har mere end 300 præster skrevet under på en protest mod udvisningen af John. Efter aktionsdagen har over 1900 andre skrevet under på protesten, og der kommer nye underskrifter hver dag, siger Søren Skovenborg, indremissionæren i Græsted.
Enhedslistens udlændingeordfører, Jørgen Arbo Bæhr, har stillet spørgsmål til integrationsministeren omkring udvisning af John, dels for Johns skyld, dels for de mange andre „john´er“, for John er ikke den eneste, der er i den situation.