Hvem er jeg? Og hvorfor er jeg her?

Det er vigtigt at fortstå, hvorfor vi er her. Og det er vigtigt at vide, hvor man går hen, når man dør, siger Orla Villekjær.

Af Orla Villekjær,
ved Jonas Bock Nielsen

Der findes tre eksistentielle spørgsmål, som alle mennesker til alle tider har slåsset med. Det er spørgsmålene:

1. Hvem er jeg?
Underforstået er spørgsmålet: ”Hvor kommer jeg fra?”
– Og svaret er: Du er skabt i Guds billede. Du er skabt med en mening. Gud har faktisk en plan med dit liv. Fint nok.

2. Hvorfor er du her?
Det andet eksistentielle spørgsmål lyder:
Hvad skal jeg bruge mig selv til? Hvordan skal jeg prioritere? Hvordan skal jeg sætte ind?
– Det er dér, kristendommen fortæller, at du er skabt med naturgaver og andre ting. Og så er du faktisk skabt med en mening. Og hvis du gider lytte efter, hvad Gud vil med dig, og spørge ham til råds, kan du altså finde den rigtige hylde.
Det sidste eksistentielle spørgsmål er naturligvis:

3. Hvor går jeg hen, når jeg dør?
– Spørgsmålet om døden giver livet en kolossal mening. Det giver den alvor, at jeg skal stå til regnskab for mit liv. Men det giver sandelig også en kolossal mening, at jeg er elsket så meget af Gud, at han faktisk har en plads til mig ved den himmelske fest.

Vi er mere end vores arbejdsværdi

I vores samfund bygger man jo langt hen ad vejen sin værdi på det, man gør. Det, du tjener, og ikke det, du er. Og der kommer kristendommen så med et korrektiv. Den siger, at din værdi primært udspringer af, hvad du er.

Du er skabt i Guds billede. Du er skabt som mand eller kvinde. Du er et Guds barn. Du er værdifuld.
Jeg ved godt, at det bestemt ikke løser alle problemer med selvværd og selvrespekt. Men det er et fundament, som bekæmper den tanke, at jeg hele tiden selv skal skabe min værdi. Det at jeg udvikler mig og hele tiden er i en proces for at bevise min værdi,

Der er en kæmpe forskel her. I vores samfund siger man: Du skal blive til noget. Man er hele tiden i en proces.
Du skal hele tiden være aktiv med coaching, efteruddannelse og mus-samtaler. Alverdens ting som gør, at du aldrig nogensinde bliver færdig med noget som helst. Du er hele tiden undervejs. Og der bliver mennesket altså stresset.

Ikke blot et produkt

Så kan man diskutere, om det stammer fra darwinismen eller en anden udviklingsteori. Teorien om at vi stammer fra aberne, møder jeg hos mine konfirmander.

Der er rigtig mange, der mener, at vi nedstammer fra aberne. Og det gør jo egentlig mennesket til et produkt af en udvikling, som man ikke ved, hvem har sat i gang.

Jeg synes jo nok, at virkeligheden afslører, at vi er ikke en flok kloner MADE IN HONGKONG i dusinvis. Vi er faktisk enkeltvis nogle meget spændende, unikke skabninger.

Handicappet datter

Vi har selv et handicappet barn. Vores yngste datter har Downs syndrom. Og det var bestemt et stort chok dengang. Og det er jo en stor smerte for ethvert forældrepar, der får et handicappet barn. Man oplever, at man ”mister” et raskt, sundt og velskabt barn. Og det er jo heldigvis ikke det normale.

Rent teoretisk er der jo ingen chance for, at det sker. Det sker for få promiller, men vi fik vi altså en datter med Downs.
Hun bobler af liv og siger jævnligt: ”Far, hvor har jeg et godt liv!”

Jagten på mongolbørn

Tænk, at vi bor i et samfund og et land, hvor man har ofret hundredvis af millioner i forskning på, som det allerførste, at få dræbt sådan nogle som min Britt.

For det var de såkaldte ”mongolbørn”, man gik efter først.
Efterfølgende får man så metoder og undersøgelser, som gør, at man kan afsløre 216 andre handicaps. Om man så får dem dræbt, det er en anden side af sagen.

Men jeg er far i et samfund, hvor man dybest set ønsker at udrydde sådan nogle som min datter. Det sætter simpelthen noget bestemt noget i kog i mig. Og der mener jeg, at det er vores pligt som kirke, som kristne, at slå på stortromme og sige:

Er I klar over, hvad vi gør i øjeblikket?

Når der findes handicappede, er det jo en følge af syndefaldet. Både ulykker og handicaps er en følge af det. Det er vi som kristne ikke i tvivl om. Men vi har oplevet, hvordan Gud gav os opgaven og ansvaret for et handicappet barn. Britt har nu i 32 år i den grad været en velsignelse i vores liv. Det var forbavsende.

Evangeliet gør godt

Man kan ikke gøre noget bedre for andre mennesker end at fortælle dem om Jesus.
Det handler om at forkynde evangeliet. Det med troen er svært rent fornuftsmæssigt…

Du kan ikke bevise, at Bibelen har ret. Man kan kun komme til tro på det, hvis man selv oplever, at Kristus er en levende virkelighed. At han er Gud.

Pludselig så er han der. Jeg kan bede til ham, osv. Og så sker der bare noget. Sørg for, at finde ud af, hvad Guds plan er for dig, på din arbejdsplads, i skolen osv. Og vær med til at bringe evangeliet til mennesker, så de bliver kristne. Så falder deres menneskesyn også helt automatisk på plads. Og det er egentlig det, der skal til for, at det kan ske.