Løvens opgør med Slangen

Artikel nr. 10 om „Stjernetegnenes
oprindelige Budskab“ handler om
Løven af Juda, som udsletter SlangenVi er nu kommet til det 12. og sidste stjernetegn – Løven – i den store billedserie på himmelhvælvingen, som har overraskende mange ledetråde til det kristne budskab.

Symbolikken i stjernetegnet for denne periode er tydelig: Løven (af Juda) angriber den flygtende Slange (som er Satan), der bærer vredens bæger på ryggen og rammes af Ravnen (forbandelsen)

De 12 stjernebilleder ligger i et bælte omkring ekliptika – den bue, som Solen ser ud til at bevæge sig igennem set fra jorden i løbet af et år.
Det sidste tegn i rækken er Løven, hvis man begynder med Jomfruen. Løvens periode er 22. juli til 22. august. Løven består af 95 stjerner, hvoraf især to er meget klare. Men ligesom ved de andre stjernebilleder fremgår det langtfra tydeligt, når man står og betragter himlen, at her er en løve. Nogen fandt på det, eller så det i et syn, for årtusinder siden, og det var kendt i alle de gamle kulturer i Irak, Persien, Egypten, Indien, Kina, Amerika…
Vi skal senere forsøge at finde frem til, hvem der tegnede det første stjernekort.
Disse artikler er ikke et forsøg på at indføre astrologisk overtro og afhængighed af horoskoper. Astrologien kørte af sporet allerede for flere tusinde år siden. Vi interesserer os for den oprindelige betydning af stjernernes navne og de 12 stjernetegn og 36 dekaner (undertegn) i Dyrekredsen. De minder nemlig påfaldende om Bibelens fortælling!
Dette gælder også med Løven, som er et kendt bibelsk symbol – for Jesus.

I Jobs bog – formentlig den ældste bog i Bibelen, mere end 4.000 år – nævnes stjernebilledet Løven. I kap. 9,9 står der: „Han skaber Løven og Orion, Syvstjernen og stjernebillederne på sydhimlen.“
Løven har en speciel rolle i folkenes stjernebilleder: Den river sit bytte i stykker – og byttet er en slange!
Slangen er i Bibelen den onde, den listige Satan, som snyder menneskene til oprør mod Gud og til deres egen ulykke. I beretningen om syndefaldet i Edens Have er det en slange, der lokker Eva til at spise af den forbudte frugt – hvorved mennesket mister den lykkelige uskyld. (Se 1. Mosebog kap. 3.) Men allerede i Jobs bog er der en mærkelig profeti, som de fleste overser, når de fordyber sig i lidelsens problem. Her står om Gud, at: „Med sin blæst fejede han himlen ren, med sin hånd gennemborede han den flugtsnare slange.“ Job 26,13. En klar henvisning til stjernebilledet af Slangen – og Løvens sejr.

I såvel de gamle egyptiske og indiske dyrekredse som i de nyere finder vi en stor løve, som udstråler majestætisk vrede. Løvens forpoter og kløer er parat til at gennembore hovedet på den store slange Hydra. Det hebraiske navn for tegnet er Arieh. Der er seks hebraiske ord for løve, og det, der bruges, betegner en jagende løve. Det syriske navn Aryo betyder den overgivende løve, mens det arabiske navn er al Sad, som betyder den, som river og ødelægger.
I den egyptiske Denderah dyrekreds står løven og træder med sine skarpe kløer på en slange, og dens navn er Pi Mentekeon, som betyder den, der flår. Hieroglyfferne under løven kan tydes som Knem, dvs. besejrer eller besejret.

I Bibelen møder vi netop et løve-billede allerede i 1. Mosebog 49. Her kommer den gamle patriark Jakob før sin død i Egypten med en profeti om sine 12 sønner, der kom til at udgøre Israels 12 stammer. Om Judas stamme profeterer han i vers 9-10:
„Juda er en løveunge, fra rov er du vendt hjem, min søn; som en løve har han lagt sig til hvile, som en hunløve, hvem tør vække ham?
Scepteret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde.“
Profetien peger hen på Davids kongedømme, som udspringer af Judas stamme nogle århundreder senere. Davids søn Salomo placerer også to løve-figurer på hver side af sin mægtige trone, står der. Men når Jakob profeterer, at „scepteret viger ikke fra Juda, til der kommer en hersker“, så må der være tale om Jesus Kristus. Ifølge Mattæus (1,17) er Jesus direkte efterkommer af kong David i 28. led, og senere stadfæster Johannes Åbenbaring, at Jesus er den virkelige „Løven af Judas stamme“.
„Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen…« (Åb. 5, 5). Og „Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.“ (Åb. 5,12).
Her er slet ingen tvivl. Jesus er Løven af Juda og Lammet.

Også de enkelte stjerners navne understreger Løvens rolle, som hersker og dommer:
Den klareste stjerne på ekliptika er Regulus, som også optræder i forbindelse med Bethlehemsstjernen ved Jesu fødsel – jf. vor tidligere artikel.
Regulus betyder den, der træder under fode. Og Løven træder i stjernetegnet netop slangen under fode. Stjernen kaldes også Cor Leonis dvs. Løvens Hjerte.
Den klare stjerne i haletippen hedder Denebola, der betyder dommeren eller Herren, som kommer i hast. En stjerne i løvens manke hedder Al Giebha, som er arabisk for opløftelsen. En stjerne i den bageste del af ryggen hedder Zosma, som betyder strålende.
Et andet stjernenavn Sarcam (hebraisk) betyder den sam-mensluttende og indikerer, at her mødes begyndelsen og enden på dyrekredsens billeder (Løven og Jomfruen).
Stjernen Minchir al Asad (arabisk) betyder den straffende; mens Deneb Aleced betyder dommeren, som skal komme og bemægtige; Al Dafera (arabisk) betyder den nedlagte fjende.
Navnene fortæller om en hævnende dommer. Ganske som vi Johs. Åbenbaring læser om Løven af Judas stamme – altså Jesus. Denne Løve åbner for bogen med de syv segl, som udløser den endelige retfærdige dom over verdens ondskab og frelsen for dem, der følger Lammet trods Slangens angreb.
Længe før Johannes fik sit store syn, og den sidste bog i Bibelen var skrevet, var der altså tegn i stjernerne, som varslede om Løven og den store dom. I de tre mindre stjernetegn under Løven finder vi yderligere bekræftelse:

Ved hjælp af 60 stjerner afbildes en kæmpeslange, som strækker sig over en tredjedel af himmelhvælvingen med hovedet tæt på stjernebilledet Den Lille Hund (dvs. den lille flok, se tidl. artikel) og halespidsen pegende på Vægten.
Hydra betyder den forhadte – den flygtende. I græsk mytologi, som broderede videre på persernes stjernetegn, havde Hydra tusinde hoveder.
Den klareste stjerne (i slan-gens hjerte) hedder Al Phard (arabisk), som betyder den udskilte. Stjernen Al Drian betyder den forhadte. Stjernen Minchar al Sugia betyder ødelæggelsen af bedrageren.
Slangen Hydra modsvarer klart Bibelens beskrivelse af „den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – „ (Åb. 12,9).
Satan, der ifølge Bibelen engang var en af anførerne blandt Guds engle, gjorde oprør og blev nedstyrtet til jorden, hvor han nu regerer indirekte som denne verdens gud.
Paulus skriver i 2. Kor 4,4 om „dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.“
Slangen Satan er næppe som en bogstavelig slange, men en svigefuld, snu, ond ånd, som dukker op igen og igen i historien med sine løgne. Men ikke for evigt – for efter syndefaldet fik Adam og Eva en profeti om, at nok skulle denne slange hugge mennesket i hælen, men en dag skulle „kvindens sæd“ knuse slangens hoved. – Bemærk, at der mærkeligt nok ikke for disse 6-8.000 år siden taltes om mandens sæd, hvilket ellers ville være almindeligt. Nej, det var kvindens sæd – og Jesus blev jo også Jomfru Marias egen sæd, hendes eget barn ved Helligånden. (Bibelen indeholder mange overraskende grammatiske finurligheder med en stor betydning.)
Barnet sejrede først som det slagtede Lam på korset. Men Lammet var også en hævnende Løve, som til sidst endegyldigt dømmer retfærdigt og straffer og udrydder Satan.

De to andre undertegn, Bægeret (Crater) og Ravnen (Corvus) ligger på ryggen af Slangen.
Vi kender udtrykket „Vredens Bæger“ og det er, hvad vi ser i underbilledet Crater, som består af 13 stjerner.
Det er „Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger“, som der står i Åbenbaringen 14,10 + 16,19.
De to stjerner i bægerets bund er samtidig en del af slangen og indikerer, at straffen er uadskillelig fra uhyret.

Det sidste underbillede på kun 9 stjerner viser Ravnen (Corvus), en rovfugl, som griber Slangen med kløerne og sønderriver den med næbet. Egypterne kaldte stjernetegnet Herna, der betyder den knuste fjende.
Stjernen i højre vinge hedder Al Gorab (arabisk) Ravnen. En tredje stjerne har navnet Minchir al Gorab, som betyder ravnen, som sønderriver.
Den klareste stjerne – i øjet – hedder Al Chibar, der betyder den tildelte forbandelse – en slående ledetråd til forbandelsen af slangen i 1. Mosebog 3, 14.
I Åbenbaringsbogen er det også fugle, der rydder op efter det sidste opgør og blodbad. (Åb. 19, 17-18).
Når slangen er ødelagt, er tidens cirkel sluttet, og en vidunderlig evighed begynder. Satans greb om verden har varet gennem totredjedele af stjernetegnene. Ganske som verden har været plaget af fatale vildfarelser, krige, vold, had, splittelse, synd, nød, afgudsdyrkelse, løgn, magtbegær… Alt sammen inspireret af Satan – Løgnens Fader, som Jesus kaldte ham.
Men stjernebillederne fortæller ligesom Bibelen, at Løven snart gør det endeligt af med Satan – og med dem, som tilbeder denne verdens gud og er meddelagtige i hans onde gerninger.
Endnu engang har stjernebillederne et alvorligt budskab til os fra tidernes morgen om tidernes afslutning.

Serien fortsætter i september. Artiklerne om stjernetegn bygger især på Joseph Seiss bog: The Gospel In The Stars.