Hvad er kristen dannelse?

Dominique Lachat, lærer
på International Apostolsk Højskole har skrevet en afhandling om „Den Kristne Dannelse“ i 1999 ved
Danmarks Lærerhøjskole.
Han udlægger ugens tekst

Dominique Lachat

Jesus er i farisæernes opfattelse vel grænseoverskridende, da han helbreder en mand på en sabbat, men Jesus får tilsyneladende lukket munden på dem. Hvad kan vi lære af den beretning?

– Vi kan lære at forstå hensigten med Guds lov. Gud havde selv anordnet sabbatten som hviledag. Det hører med til skabelsesordningen. Guds havde selv indskrevet hviledagen på stentavler på Moses tid. Når folket ikke overholdt hviledagen, gav profeterne flere advarsler. Men farisæerne havde lagt vægt på lovens bogstav og ikke længere på lovens ånd. På Jesus tid havde farisæerne belastet det jødiske folk med mangfoldige påbud omkring sabbatten. Denne beretning, om helbredelse i farisæerens hus, hører med til en serie af andre beretninger, som handler om sabbatten. Jesus retter op på forståelsen af hviledagen, som gerne skulle være til gavn for mennesket selv, og ikke være en tung anstrengelse for at behage Gud. I denne beretning lærer vi, at vigtige behov skal kunne imødekommes også på en hviledag.

Da Jesus ser gæsternes opførsel får de en lektie i ydmyghed og gæstfrihed. I dag hører dét vel med til almindelig dannelse, at opføre sig sådan. I stedet for at referere til forfatteren Emma Gad, burde man måske i virkeligheden pege på Bibelen?
– Emma Gads refleksioner på skik og maner har noget med den kristne form at gøre. Men Bibelen er ikke kun form og opførsel, den rører ved menneskets kerneområde på godt og ondt. Jesu ord om ydmyghed er ikke bare opførsel, men rører ved menneskets indre væsen. At pege på Bibelen vil altid henvise til den bedste rodbehandling for menneskets indre.

Du har skrevet en afhandling om Kristen Dannelse, hvad er det for noget?
– Den Kristne Dannelse er Jesu Kristi skikkelse i mennesket. Det er en helt unik dannelse, som tager sit udspring i menneskets kerneområde for at udvikle sig udadtil i sind, tanker, følelser, vilje og handlinger. (i modsætning til alle andre dannelser, som er en udefra påvirkning og slet ikke så dybtgående).
– Sammensætningen af Guds Ord og Helligånden er det eneste som kan „svejse“ den Kristne Dannelse i menneskets kerneområde, der som mennesket åbner sig for den i tro. Som den franske tænker Blaise Pascal sagde: „mennesket er skabt med et tomrum, som har Guds form.“ Dvs. kun Gud kan udfylde menneskets tomme kerneområde.

Synes du danskerne godt kunne trænge til lidt opdragelse på dannelses-området?
– Alle mennesker trænger til mere dannelse, ikke kun danskerne. Dog skal der bemærkes, at danskerne har haft nogle gode påvirkninger gennem bl.a. N.F.S. Grundtvig, som havde en sund balance omkring dannelsesbegrebet. På mange områder har den danske befolkning hjerte for de svage og de nødlidende. Humanismen har beholdt noget af den kristne opdragelse, men har desværre forkastet selve Kristus, som er kilden og kraften til denne opdragelse. Tilbage forbliver kun et hylster uden indhold, en slagt „kristen farisæer“.

Som lærer på en kristen højskole, skal man både lære eleverne at være frimodige og grænseoverskridende, når det handler om at sprede evangeliet f.eks. – men samtidig lære dem at være vise?
– Når grænserne skrider, kan det være godt eller dårligt. Når grænserne skrider væk fra selve Sandheden er det et dårligt skred. I dag er tendensen, at relativiserer „Kristus Sandheden“ for at give plads til mange andre sandheder. Så vi opmuntrer vores elever til frimodigt at overskride grænser fra sandheder til Sandheden ved Evangeliet (Sandheden skal gøre jer frie, virkelig frie). Og vi anbefaler dem visdom, for ikke at falde i fanatismens grøft, som er et pseudo-evangelium, der skræmmer mennesker væk fra det sande evangelium. Så det forudsætter megen kærlighed, at være grænseoverskridende og samtidig visdom, når det drejer sig om at sprede evangeliet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvor afgørende er det for vores personlige Gudsforhold, at vi opfører os ordentligt overfor andre?
– At vise respekt over for andre mennesker er den mindste kvittering på, at Guds kærlighed sandsynligvis har fundet sted i os. Vi kan ikke elske Gud og hade vores medmenneske. Respekt for andre mennesker er det mindste vi kan vise. Men, som kristne er vi kaldet til at elske vores næste, ja endda elske vores fjender, ellers er vi „kristne farisæere“.
Interview: Solveig B. Berner


Artiklen fortsætter efter annoncen: