25 års jubilæum i Krifa
Michael Andersen, Kbh S., kan den 1. september fejre 25 års jubilæum i Krifa.
Michael Andersen er oprindeligt uddannet bankassistent og arbejdede i UNIBANK frem til skiftet til Krifa i 1992, hvor han blev ansat i Glostrup afdeling.
Michael Andersen har gennem årene først arbejdet som a-kassekonsulent og senere som kundekonsulent. Han er dygtig til at hjælpe det enkelte medlem og giver en god service med et glimt i øjet, fortæller kundecenterchef Britt Rune Lundø.