Husk nuancerne i islamdebatten

Svend Løbner
Freelance journalist

Jeg beskyldes ind imellem for at tegne et rosenrødt billede af muslimer. Det er jeg glad for. Min hensigt er nemlig at nuancere debatten. For de fleste debattører tegner nemlig i medierne et kulsort billede af denne meget forskelligartede gruppe.

Jeg vil ikke sætte mennesker i bås, heller ikke troende og ikke en gang den definerede gruppe, vi kalder muslimer. Der er stor forskel på muslimer i fx Indonesien, Mellemøsten og Østafrika. Og der er ikke to trosforestillinger, der er nøjagtig ens. Heller ikke blandt de mennesker, vi kalder kristne.

Er jeg så slet ikke kritisk over for islam? Jo da, jeg holder en sund kritisk distance til alt og alle. Det filter er vist meget normalt at være udstyret med. Vores børn skal ikke kaste sig i armene på hvem som helst, og vores teenageres uddannelse må gerne udvikle deres analytiske sans, ikke?

Derfor er jeg naturligvis kritisk over for islam, ligesom jeg er kritisk over for kristendommen og andre religiøse systemer. Det er ingen hemmelighed, at Koranen rummer passager, som er særdeles problematiske. Og dem tager muslimske lærde også fat på.

Personlig tro har det med at udvikle sig til religiøse lærebygninger og ender ofte med at blive trukket for en politisk vogn. Det ser vi i islam, desværre, og det har vi desværre også set i kristendommens historie. Og jeg er alvorligt bange for, at når der i det nuværende regeringsgrundlag står, at vi er et kristent land, og Dansk Folkeparti konstant italesætter den kristne kultur i modsætning til andre kulturer, så bliver den dybfølte, personlige tro på Jesus Kristus igen misbrugt i et politisk projekt med helt andre, materialistiske, egoistiske, og ja, direkte ukristelige, værdier.

Derfor insisterer jeg på at tale direkte med mennesker på det personlige plan, også når det handler om tro. Derfor taler jeg om muslimer som en meget forskelligartet gruppe. Og derfor bliver jeg ved med at fremhæve nuancer. For der er forskel på muslimer og islamister, på islam og islamisme, ja, på en reflekterende, fortolkende og kulturtilpasset islam og en rethaverisk, ekstrem og endda voldelig islamisme.

Jeg vil ikke slå verdens 1,6 milliarder muslimer i hartkorn med nogle få tusinde islamister og synes heller ikke, at en lille bande utilpassede unge med muslimsk baggrund i Vollsmose skal tegne billedet af alle danske muslimer. På samme måde finder jeg mig naturligvis ikke i, at verdens 2 milliarder kristne sættes i bås med Ku Kux Klan, den sicilianske mafia eller de såkaldte kristne, der lige nu myrder løs blandt den muslimske befolkning i Den Centralafrikanske Republik.

Fronterne ligger nemlig et helt andet sted. Kampen står i dag om at behandle alle mennesker ligeværdigt, uanset om man er flygtning eller statsborger, troende eller ikke-troende, muslim eller kristen. Kampen står, om man bliver respekteret som troende menneske, eller om man bliver betragtet som halvtosset og derfor ”udenfor” samfundet. Hvis den nuværende stigmatiserende debat eskalerer, er det ikke usandsynligt, at også kristne i fremtiden ender med at blive nedvurderet, diskrimineret og direkte forfulgt – også i Danmark.

Derfor skal vi bremse op nu.