Bibelen på iPod

Nu kan du både læse og høre Bibelen på alle tidspunkter af døgnet.Verdens største bibelselskab, Zondervan, er gået sammen med Talking Panda, et firma der udvikler iPod-software, om at lave en lydbibel specielt beregnet til iPod-afspillere.
Lydbibelen vil indeholde en komplet TNIV (Today’s New International Version) oversættelse af Bibelen, både som lyd- og tekstformat, samt studie-noter, en emne-guide og 10 emne-relaterede to-ugers læseplaner.
På den måde kan man læse bibel-teksten på iPod-skærmen samtidig med, at man lytter til den.
– Vi tror, at dette nye format af Bibelen vil gøre det nemmere for mennesker at finde tid til enten at lytte til eller læse Guds ord, fortæller Mark Hunt, der er vicepræsident i Zondervan.
Bibelen kan købes i Apples butikker til februar næste år, og koster 50 dollars eller ca. 320 kr.
Men selvfølgelig må vi vente lidt længere på en dansk version af iPod-bibelen.
Dina