800.000 beder FN beskytte forfulgte kristne i Mellemøsten

Den 12 årige Noeh, som her besøger sit udbrændte hjem i byen Karamles i Nord-Irak, overleverede opråbet til FN. Foto: Åbne Døre.

Over 800.000 personer fra hele verden har underskrevet et opråb til FN om beskyttelse for kristne i Mellemøsten. Opråbet, som blev afleveret i sidste uge, er en del af Open Doors kampagne ”Hope for the Middle East”.

Opråbet beder FN beskytte kristne og andre minoriteter i Irak og Syrien og anerkende de religiøse lederes rolle i genopbygningen efter IS’ ødelæggelser, skriver World Watch Monitor.

Den 12-årige Noeh og hans far, Hathem, som måtte flygte fra byen Karamles i Nord-Irak, overrakte opråbet til bl.a. repræsentanter for FNs generalforsamling.

– Jeg føler mig meget trist over det, som skete, siger Noeh i en video fra hans første besøg i hjemmet, siden IS blev besejret.

I sit udbrændte soverum fandt Noeh nogle marmorkugler, som han plejede at lege med. Han tog dem med sig og gav dem til FN-lederne i New York for at få dem til at huske hans folk og deres behov for genopbygning.

– Jeg er fortsat meget ivrig efter at komme tilbage til min landsby. Dette er vort land, siger Noeh.
KPK/Bodil