Jeg arbejder fuldtids – og min mand gør alt for lidt

Kære Suh
Jeg håber, du kan give mig et godt råd til min situation.
Sagen er den, at jeg har en ellers dejlig mand, men han er så frygtelig langsommelig med alting. Det skal siges, at han er førtidspensionist og har nogle fysiske udfordringer – til gengæld har han hele dagen til rådighed, mens jeg arbejder fuld tid.
Jeg er klar over, at tingene går i hver vores tempo, men nogle gange er jeg lige ved at gå amok over, at ting, som han ”lovede” at lave for flere uge siden, stadig ikke er ordnet.
Ofte ender det, at jeg selv må tage affære, og det synes jeg ærlig talt ikke er rimeligt, når jeg nu også arbejder fuld tid.
Jeg har selvfølgelig sagt det her til ham – mange gange – men det ændrer intet.
Med venlige hilsener
Den utålmodige kone!

SVAR:

Kære Utålmodige kone
Jeg forstår dig sådan set godt; der er da ikke noget mere irriterende end at gå og vente på noget, andre har lovet at tage sig af – og som så ikke sker!
Man bliver både irriteret over den defekt, der endnu ikke er udbedret, men det afføder samtidig også en sårethed og vrede over den manglende respekt, man kan opleve, at det er. Lover man nemlig et andet menneske noget, men bryder løftet, så sender man nogle signaler om, at aftalen alligevel ikke var vigtig – den anden var alligevel ikke vigtig.
Der kan selvfølgelig være tungtvejende årsager til en brudt aftale, men det er jo ikke den situation, du refererer til her. Her er, hvad jeg vil råde dig til:
1) Jeg forestiller mig, at du ofte har skældt din mand ud for hans brud på jeres aftaler. Måske har du sagt det stille og roligt, eller måske har du råbt ad ham, det ved jeg ikke.
Men sagen er den, at når man mødes med bebrejdelser (også selvom de kan være reelle nok), så går vi oftest i baglås og går enten til modangreb eller lukker helt af. Mænd er ingen undtagelse, tværtimod.
Så næste gang din mand sløser med en aftale, I har indgået, så fortæl ham klart og tydeligt, hvorfor det gør dig ked af det. Fortæl ham, ikke om dine vrede følelser, men i stedet om dine sårede og sorgfulde følelser – at du oplever, at han ikke respekterer dig, at du måske endda kan komme til at tvivle på hans kærlighed til dig (som det ofte i sidste ende handler om). Det vil gøre mere indtryk på ham, end at du blot brokker dig/ er sur.
2) Når I laver en aftale, så sørg for, at den bliver helt konkret.
Hvis en vandhane skal repareres, så aftal, hvornår det vil være dejligt senest at få den fixet. ”Snart” har det med at være et meget vidt begreb, og kan defineres meget forskelligt af hhv. mand og kvinde.
Skriv det evt. ned, så I begge kan vende tilbage til den klart formulerede aftale.
3) Hvis du synes, det trækker ud med de aftaler, I har lavet, og det fx drejer sig om praktiske ting, så skal du bide tænderne sammen og afholde dig fra at fixe det selv.
Hvis du gør det, bliver din mand udelukkende bekræftet i, at det går fint at trække tiden – så fixer tingene sådan set sig selv! Sørg i stedet for, at de negative konsekvenser af det, der ikke er i orden, også (og måske især) generer din mand. Det plejer at hjælpe på motivationen.
4) Hvis intet af dette hjælper, så prøv at hyre en til at udbedre det, der skal ordnes.
De fleste mænd har en vis stolthed over at klare tingene selv, så hvis konsekvensen er, at det bliver tydeligt, at en anden må træde til (udover konen), så kan det også være motiverende. Desuden kan den økonomiske faktor i dette tilfælde også være en motiverende faktor.
Vigtigst af det hele er, at du ændrer din strategi, så du ikke fortsætter med at opleve dig overbelastet og svigtet.
Forslag nummer 4 kan desuden være en løsning, som tilgodeser både dit behov for at kunne slappe lidt mere af derhjemme, samt muligvis din mands modvilje mod at klare de pågældende ting?!
Hilsen Suh