Holger siger stadig tak
For 25 år siden blev Holger Nissen helbredt for mange års ryglidelser.
I dag er han 87 år, rask, og han siger stadig tak til GudFor 25 år siden bragte udfordringen en artikel om Holger Nissen fra Vestfyn, der var blevet helbredt efter mange års ryglidelser. Holgers ryg har det stadig godt, men allervigtigst er taknem-meligheden.
Holger Nissen er født i 1918. Han bor i den lille stationsby Aarup på Vestfyn. Udfordringen er taget på besøg for at få en snak med ham om livet, helbredelse og det at sige tak.
– Jeg har simpelthen så meget at sige tak for, ryger det uprovokeret ud af Holger, da vi sætter os ned for at snakke.
Holger er oppe i årene og bor alene i en beskyttet bolig. Han erkender, at han har brug for hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen. Men han tager det ikke som et nederlag.
– Jeg synes, det er fantastisk. Tænk der er taget om mig. Og ja, tænk der kommer en om aftenen ved ni-tiden og lægger mig i seng. Og om morgenen kommer der en og hjælper mig op. Og de sørger for, at jeg får noget at spise. Og det kunne jeg godt nok selv, men det gør de altså.
Holger ser glad ud, og man mærker, at det er en ægte begejstring.
For 25 år siden kunne Udfordringen fortælle historien om Holger, der var blevet helbredt i sin ryg. I flere år havde han haft problemer med ryggen. Det blev så slemt, at han ikke kunne tåle at sidde ned længere end en halv time ad gangen. Lægen havde givet ham det råd at søge invalidepension. Og så var det, miraklet skete.
Holger havde været til møde i en bedekreds i Glamsbjerg, hvor en gruppe kristne fra forskellige kirkesamfund mødtes. De begyndte at bede om, at Gud ville røre ved hans ryg. Men umiddelbart skete der ikke noget. Ikke før næste dag. Holger sad ved et bord og læste i nogle bøger. Tiden fløj af sted.
– Så var det, jeg opdagede, at jeg uden at vide af det havde siddet i to timer, fortæller Holger. Det var umuligt! Pludselig gik det op for mig, at der var sket noget med min ryg.
I dag er det over 27 år siden, helbredelsen fandt sted. Og den holder stadig.
– Ja, det gør den. Det der med ryggen har jeg ikke, siger Holger med et smil. Men jeg har nogle gange en hovedpine, som sidder her henover hovedet.
Holger har af og til meget ondt i hovedet, og han er ked af, at det holder ham fra at tage til gudstjeneste. Men inden Holger når at trække vejret, fortsætter han med det, der optager ham mest:
– Tænk sig, at pigerne, de kommer. Fem kommer der, nogle gange flere. Og de skal bare have undersøgt, hvordan jeg har det. Og det synes jeg er stort. For jeg synes, det er en stor Gud, vi har, og han har om os. Selv om man står på hovedet, så har han om os.
Efter at Holgers kone Anna døde for nogle år siden, levede han alene i et hus ude på landet. Han passede haven så godt, at han kunne levere gulerødder, kartofler og asparges til venner og bekendte. Uden beregning, selvfølgelig.
Men langsomt begyndte helbredet at svigte, og havearbejdet blev tungere.
– Jeg gik og rodede ude i haven, fortæller Holger. – Jeg var ved at plante et eller andet, jeg tror, det var jordbær. Og så tænkte jeg ved mig selv: Ja, nu skal du til at trappe ned.
Da jeg lige havde sagt det til mig selv, faldt jeg bagover mellem to frugtbuske og kunne ikke røre mig. Jeg måtte hen til et hyldetræ og tage om det og så komme op og stå.
Holger blev anbefalet at søge en beskyttet bolig, men han vidste, at det kunne tage flere år at komme i betragtning
– Min søns svigermor havde ventet på en sådan lejlighed i fem år og ingen fået. Men pludselig så var den der. Efter kun fem dage, fortæller Holger med glæde i stemmen.
For nylig skulle Holger på en regelmæssig tur til fodplejeren. Da han skulle ud i den ventende taxi, havde Holger lidt svært ved at holde balancen, så fodplejeren tog ham under den ene arm og taxichaufføren under den anden.
– I bilen sad jeg og var glad over, at de havde hjulpet mig, fortæller Holger.
– Jeg havde lagt mærke til, at taxi-chaufføren havde kigget om på mig et par gange. Da vi så nåede hjem, sagde chaufføren til mig: – Der er mærkeligt. Hver gang jeg kigger på dig, så ser du glad ud.
Chaufføren havde fået et møde med en mand, som kender til at sige tak.
Mens vi sidder og snakker, kommer en af kommunens hjemmehjælpere på besøg.
– Goddag Holger! siger hun.
– Vil du skælde ud? Spørger Holger i spøg.
– Over hvad? Svarer hun muntert og finder nogle piller og et glas saft frem til Holger.
Efter et par minutter skal hun til at gå. Men inden hun går, siger Holger:
– Tak for besøget, og Gud velsigne dig!
På vej ud af døren vender hun sig og svarer:
– Ja, og i lige måde Holger.
Holger er glad for sine hjemmehjælpere. Og han er meget bevidst om, at fortælle dem om Jesus. Og når de går, siger han altid: Tak for besøget, og Gud velsigne jer.
– Det har jeg gjort ud fra den betragtning, forstår du, at jeg var til et stævne oppe i Århus, da jeg var helt ung, forklarer Holger.
– Der var der en folkekirkepræst, der talte. Han sagde: Ja, så har vi det med bekendelsen, og den kan jo altså være lidt trekantet. Og den kan Gud velsigne, men hvor der ikke er sagt noget, så er der ikke noget at velsigne.
Og Holger glæder sig især over, når der er nogle af hjemmehjælperne, der tager imod det, han siger.
– To af dem, der har været her, har stået ude på måtten og sagt: – Gud velsigne også dig.
Det, synes jeg, var stort. Trods alle fejl og også at man kan sige noget forkert. Men det er ikke det, Gud ser efter, det er sindelaget.
Du siger det flere gange ordet tak hvorfor mener du, det er vigtigt at sige tak?
– Det skal vi lære. For der kommer ikke noget, uden der er en mening med det. Og så er det, Han lærer os noget, forklarer Holger.
– At vi så ind imellem er lidt for tykhovede til at forstå det, det er så en anden ting.
Vi slutter vores snak af og siger farvel, men Holger er ikke færdig endnu.
– Vi skal huske på, hvad Gud han gør, og vi skal huske at sige tak, siger Holger med ekstra kraft i stemmen, mens han står i døren.
Næste gang, jeg støder på Holger, er om søndagen til gudstjeneste i den lokale frikirke. Han rejser sig og fortæller, at han er blevet helbredt for sin hovedpine.
– Jeg blev spurgt om min helbredelse af min ryg for mange år siden, og jeg blev så taknemmelig til Gud, fortæller Holger. Næste dag, da jeg vågnede, var den slemme hovedpine forsvundet.
Der står han og stråler af glæde, og lærer os andre, hvor vigtigt det er at sige tak.
