Makeover-effekten

En ny bølge har ramt landet, og vi har valgt at navngive den med det danske ord: Makeover. Vi ser alle udgaver af fænomenet: Udseendet, boligen, forholdet, børnene, økonomien, alt kan forandres og forbedres. For 50 år siden var der høj status i mandens arbejde, for 10 år siden var det begges karriere, men pilen drejer videre: Nu er der status i det, du ser med det blotte øje – udseendet og boligen.
Denne indre opvågningstilstand er helt unik. Hvis du ikke kan lide dig selv eller dit liv, så gør noget ved det. Hvor tit har vi ikke været bekymret for, at velfærden har lammet danskernes åndelighed? Men nu aktiveres og positiveres den indre dialog og dermed handlekraft. Det er et tegn på liv indeni.

Denne nye mentalitet får folk ud af fjernsynshulen og ind i fitnesscentret. Alle ønsker forandring, vi er født utilfredse, men nu lærer vi om, hvordan vi ændrer os selv eller vore omstændigheder.
En makeover er som at rive et plaster af. Såret bliver synligt og kommer under behandling. Danskerne er kloge nok til at vide, at en makeover ikke løser alle problemer, men man kan glæde sig over at krydse noget af på ønskelisten.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.