Burkina Faso: Kidnappet præstefamilie løsladt
Pastor Pierre Boena, hans søn David og svigerdatteren Ami Sawadogo blev løsladt nær Mali torsdag den 7. juni, fire dage efter deres bortførelse fra Soum provinsen.
Det fortalte lokale kilder til den landsdækkende Omega Radio.
Der forlød dog intet om pastorens to børnebørn, og det er ligeledes uvist, om der blev betalt løsepenge for familien.
Pierre Boena, som er pastor i en Assembly of God church, blev sammen med sine familiemedlemmer kidnappet i landsbyen Bilhore, nær grænsen til Mali. En kvinde fra menigheden var på besøg hos pastoren sammen med sine to døtre, men det vides ikke, om gæsterne også blev kidnappet, oplyser World Watch Monitor.