Gud bruger det ringe og uanselige

Det hænder, at man undervejs i livet får en prædiken, som sætter sig spor i sindet. Det kan være en lang prædiken såvel som en kort prædiken. For et par år siden fik jeg en kort prædiken, som endnu sidder klart i min bevidsthed.

En psykotisk kvinde besøgte Galleri Bibelland. Hun havde hørt om mine skulpturer og ville nu sammen med en medhjælper se galleriet. Jeg tog imod hende i entréen, hvor hun straks formulerede sætningen:

”Jeg har forstand på kristendom.” Jeg hæftede mig selvfølgelig ved sætningen, som var ret så usædvanlig at nævne som en goddag-hilsen.

Kvinden betalte sin entré (som i øvrigt nu er gratis om søndagen fra 14 -17) og gik videre ind i galleriet.
Jeg fulgte med for at forklare nogle af skulpturerne, men alligevel blev rundvisningen hurtigt overstået, fordi hun ville videre ind i caféen, hvor hun sammen med medhjælperen og mig fik en kop kaffe.

Vi sad og sludrede lidt. Pludselig kiggede hun over på mig med et fast blik og sagde: ”Smil, vær glad!”

Medhjælperen reagerede hurtigt på hendes noget impulsive ord og sagde: ”Jamen, manden er da glad!” Jeg var jo også glad, men nogle gange kan man godt vise et alvorligt ansigt. Hun fastholdt sit blik på mig og sagde så en sætning, som blev denne dags korte prædiken: ”Vær glad i Jesu kærlighed!”

Jeg blev særdeles opmuntret og blev klar over, at ordene fint passede til hendes indledningsord i entréen: ”Jeg har forstand på kristendom.”

Oplevelsen med den psykotiske pige har fortalt mig, at Gud kan åbenbare sig under sin modsætning.

En og anden kunne måske tænke, at ”hun siger bare noget.” Men set i Bibelens åbenbaring, så kan Guds ånd trænge ind alle steder – også blandt de ringe og oversete.

Bibelen er fyldt med eksempler på, hvordan Gud ofte bruger det ringe og uanselige for at vise sin magt.

Vi har eksemplet med Gideon, der næsten havde lyst til at skjule sig, for han var jo den yngste i huset, og slægten var den ringeste i Manassa. Alligevel blev han brugt.

Vi kan også medtage det jødiske folk, som set i den store sammenhæng ikke var noget særligt, for som der står skrevet: ”Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer; for I er det mindste af alle folk, men fordi Herren elskede jer.”

Jo, Guds tanker er ikke som vore – de er større. Derfor har han råd til at bruge det ringeste for at åbenbare sin kærlighed og magt.

Ja, selv et æsel kunne Gud bruge. Gud åbnede munden på et æsel, så der kom formanende ord til Bileam.

I Det Nye Testamente oplever vi en kærlighed, der siger spar to til alt, nemlig Jesu omsorg og undervisning og ikke mindst hans stedfortrædende død, men der blev sagt om ham: ”Så umenneskelig ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker”, men Gud brugte ham til en verdensomspændende genoprettelse af det faldne menneske.

Og så skal vi også lige have apostlen Peter med. Han var blot en fisker, men skrev sig med sin indsats ind i verdenshistorien, og med sine breve skrev han sig ind i verdenslitteraturen.

Til sidst vil jeg nævne endnu et eksempel på, hvordan Gud kan bruge ”disse mine mindste” til at flette nogle korte ord sammen til opbyggelse og opmuntring. Det var i min tid som skolelærer, hvor jeg fik nogle ord fra en dreng i 2.klasse. Han havde observeret, at jeg havde et lille gideonit–nytestamente i skjortelommen. Senere fik jeg at vide af moderen via en forældrekonsultation, hvad drengen fik sagt derhjemme: ”Grube har en bog, og der er kun sandhed i den.” Se, det var ord, jeg kunne bruge, så behøver man ikke at granske i tykke bøger eller spørge professorer – blot lytte til et barn, som for mange hører under kategorien – det ringe og uanselige.