Medvind og modvind
Veloplagt og i medvind startede dagen med Olivias og min morgentur ved Vesterhavet. Først de 136 trin på udlagte rebstiger op ad klitten. Denne gang tog jeg to skridt ad gangen uden at blive forpustet. Dernæst ned ad klitten med hunden i spidsen. Vi var alene.
I aftes var vi i selskab med en sæl. Olivia havde snust tilstrækkeligt interesseret til at sælen mavede sig ud i brændingen skarpt forfulgt af en nysgerrig hund. For sent i en stor bølge opdagede Olivia, at en sælhund slet ikke hører til i familien.
Vores gåtur blev afløst af min cykeludflugt til Hvide Sande, som foregik i medvind og let regn. Susanne havde udstyret mig med en rygsæk, så rundstykkerne ikke skulle blive våde. Hvor betænksomt at tænke på rundstykkerne.
De lå lunt og tørt i rygsækken på hjemvejen som foregik i hård modvind og regnvejr. På ”medvindssiden” stod det klart, at cyklen var god, dækkene hårdt pumpet, afstanden overskuelig, en beundrende hustru ventede, taknemlighed over at leve i et fantastisk land, ferietid og det faktum at gode vaner var ved at være etableret. Er det heldigvis ikke sjældent, at alt i livet er i modvind?
Jeg talte cykelomdrejninger. Jeg skiftede gear. Mine tanker gik til min far, der boede i Glejbjerg. For at blive student i Esbjerg i 1935 cyklede han i 3 år næsten dagligt 2 x 9 km, kørte i tog 2 x 24 km og gik 2 x 3 km. Vi fem børn havde hørt historierne om de blå lår, som fremkom i 20 graders frost, hvor han for at holde varmen løb ved siden at cyklen. Jeg tænkte over, hvilken grundvold han her fik lagt for sit senere liv.
Er vi nye generationer blevet mere sarte?
Er det ikke meget individuelt, hvad der opleves hårdt?
Mon ikke vi mennesker har brug for både medvind og modvind?
Jeg trampede videre. Det er godt at have forbilleder, og selvmedlidenhed kommer der ikke noget fornøjeligt ud af. Jeg var efterhånden gennemblødt. Mine tanker gik videre til en undersøgelse foretaget over 40 år med 12.000 menneskers motionsvaner. Konklusionen var, at de, der motionerede 4 timer om ugen, levede 5,6 år længere.
For nogle måneder siden var jeg blevet ret betaget, da jeg læste om japanerne. De lever i gennemsnit 8 år længere end os danskere. De har foruden det tilfælles, at de alle går i størrelse S.
Mit tøj er størrelse L, og der er ikke fisk og tang i min rygsæk, men rundstykker, mælk og rugbrød, så jeg må nok nøjes med de 5,6 år.
Endelig nåede jeg frem. Susanne roste mig, mens jeg skiftede tøj. Der var efterhånden vådt tøj overalt i forteltet. Vi fik begge friske og tørre rundstykker.
Senere på formiddagen læste jeg Jakobs brev i Bibelen. Det handler også om modvind. Jeg refererer herfra: ”Vi skal ligefrem regne det for glæde, når vi kommer ud for prøvelser af forskellig slags. For når troen prøves, skaber det udholdenhed, og udholdenheden skal føre til fuldendt værk.”
Set i dette perspektiv er glæden således både modvind og medvind, og Gud ønsker at bære os uanset.
