Rwanda indfører nye strenge regler for kirker

I foråret blev over 700 kirker og nogle moskeer lukket. Nu kommer der nye krav.

Myndighederne i Rwanda vil fremover stille flere krav til dem, der ønsker at starte og drive kirker og moskeer i landet. Billeder viser sognekirken i Rwamagana. Foto: Wikimedia

Et lovforslag, som er blevet præsenteret for parlamentet i Rwanda, kræver at kristne præster og muslimske imamer skal have en universitetsuddannelse for at prædike i kirker og moskeer.

– Jeg er enig med loven. Nogle af vore kirkegrupper har opereret på en farlig måde, siger Evangister Mugabo, der er biskop i den lutherske kirke i Rwanda, til Religion News Service.

Loven, som vil kræve, at de religiøse ledere har mindst en bachelorgrad i religiøse studier, vil dog også skabe udfordringer for den lutherske kirke, hvor flertallet af pastorerne kun har en bibelskoleuddannelse.

Mugabo er i forhandlinger med det luthersk ejede University of Iringa i Tanzania om et samarbejde om pensum til bibelskolerne og certifisering af pastorerne.

– Vi lavede denne plan, da vi ikke har råd til at tage mange pastorer ud af landet for at studere på en gang. Vi har ikke nok ressourcer, så vi bestemte os for at foretage massetræning indefra, siger Mugabo.

Ønsker bedre organisering

Minister ved præsidentens kontor, Judith Uwizeye, som præsenterede lovforslaget, mener det har været for let at starte kirker i Rwanda.

– Hvem som helst kan vågne om morgenen og kalde folk sammen for at starte en kirke. Der har ikke været nogen krav for at starte en trosbaseret organisation. Vi ønsker at skabe bedre organisering af, hvordan trosbaserede organisationer arbejder, siger hun ifølge den rwandiske avis The New Times.

Lovforslaget har ifølge The New Times bred støtte i parlamentet i Rwanda.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Rammer især pinsekirker

Da myndighederne i Rwanda i marts lukkede over 700 kirker i hovedstaden Kigali og andre byer, blev det mødt med støtte fra nogle kristne ledere og kritik fra andre.

Myndighederne hævder, at kirkerne manglede grundlæggende infrastruktur, sikkerhed og hygiejne og bidrog til støj-forurening.

De små pinsekirker blev mest berørt af kirkelukningerne. Jean Bosco Nsabimana, grundlægger af pinsemenigheden Patmos Church, spørger sig selv, hvorfor myndighederne med den officielle begrundelse ikke også gik efter barer og natklubber.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vækst efter folkemordet

Under folkemordet i 1994 blev omkring 800.000 etniske tutsier og moderate medlemmer af tutsi-stammen dræbt. Nogle år senere blev bagmændene, heriblandt også kirkeledere, dømt ved en international domstol i Arusha i Tanzania.

Efter folkemordet er der kommet mange nye kirker til i Rwanda, både i byerne og på landet.

– Kirker skyder op som paddehatte, og de fattige bliver udnyttet. Hvis de ikke bliver kontrolleret, vil der komme flere og flere. De bliver startet for personlig vindings skyld, ikke for menighedens skyld.

– Det har været alt for let at starte en ny kirke i Rwanda, siger minister Judtith Uwizeye.

Der er brug for lidt sund fornuft uden diskrimination, fastslår Innocent Maganya, som leder Institut for Mission og islamiske studier ved Tangaza University College.


Artiklen fortsætter efter annoncen: