Hvad skete der, da præsten gik undercover som hjemløs?

Pastor James MacDonald fra USA forklædte sig for at studere sin menigheds reaktion på hjemløse tiggere. Præstens video er nu gået viralt på Facebook.

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner går ”de kirkelige” langt uden om den nødstedte uden at hjælpe ham. Nu har en præst fra Illinois undersøgt, om folk fra hans kirke gør det bedre.

James MacDonald, som er grundlægger af megakirken Harvest Bible Chapel, klædte sig ud som en hjemløs tigger og satte sig uden for kirkens port før en gudstjeneste. Med skjult kamera filmede præsten nu, hvordan folk reagerede på den hjemløse gamle mand, som sad foran en indkøbsvogn.
Den ene kirkegænger efter den anden gik forbi præsten uden at tilbyde hjælp. En mand gik lidt frem og

På podiet blev den hjemløse igen til megakirken Harvest Bible Chapels præst.

tilbage, men til sidst gik også han ind i kirken uden at gøre noget for staklen udenfor.

Græd bag skægget

Men de passive kirkegængere var heldigvis ikke det eneste, ”den hjemløse” kom til at opleve.
En søndag gik han ind i kirken med sin indkøbsvogn og trådte op på podiet. Her smed han sin forklædning og menigheden genkendte præsten, som nu begyndte at prædike.

– For nogle uger siden camperede jeg udenfor nogle af vore kirker, fordi jeg ville se, hvordan vi gør, når det er svært at vise kærlighed. Jeres Far i himlen viser den samme kærlighed og nåde til alle mennesker. Men vi har lettest ved at elske de mennesker, som vi kender, og når vi ser en fordel i at hjælpe nogen, forklarede præsten.

Men hvordan var eksperimentet endt?

– Jeg kom til at græde inde bag det skæg. Det er utroligt med folk her fra kirken, fortalte præsten.

Og han blev helt rørt igen, da han fortalte om det i kirken. For de første få minutters ligegyldighed blev hurtigt afløst af noget helt andet:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der var nemligt langt flere, som nu begyndte at nærme sig den hjemløse. Flere dusin mennesker tilbød James MacDonald kaffe, vand, mad, penge, forbøn – og endda Guds ord. Mange inviterede også den ”hjemløse mand” med til gudstjeneste i kirken, så han kunne møde Guds kærlighed.

– Jeg forklædte mig som en hjemløs mand og satte mig udenfor vores kirke. Det, jeg oplevede, var helt overvældende, skrev James MacDonald senere på Facebook. Hans video er nu gået viralt.