debat

Moses Hansen får her mulighed for at forklare sin proklamation af Hellig Krig.
Vi betragter hermed – i enighed – debatten som afsluttet her i bladet.

Hellig krig – mod hvem?
Redaktør Henri Nissen tager i uge 6 afstand fra, at jeg ved sexmessen i Århus erklærede ”hellig krig” mod muslimerne. Det forstår jeg godt, for det gør jeg også.
I pressemeddelelsen til Udfordringen skrev jeg med store bogstaver, at det var hellig krig mod islam, ikke muslimerne, som Udfordringen tre gange har ændret det til.
Henri Nissen har efterfølgende skrevet flg. til mig: ”At der er et lille ord, der er anderledes, ændrer jo ikke ved, at du faktisk opfordrer til hellig krig.”
Jeg vedkender, at jeg har opfordret til hellig krig – mod ”islam”. At ændre dette lille ord til ”muslimerne” gør i dette tilfælde en stor forskel, hvilket reaktionerne fra Udfordringens læsere viser. Læserne er forbavset, ja, chokeret, over, at jeg erklærer krig mod muslimerne, som er elsket af Gud, og som Jesus også led og døde for. Men det er heller ikke det, jeg har gjort.
I min daglige Regnbueandagt, som i sin helhed kan læses på Vægternes hjemmeside: www.watchman.dk, skrev jeg den 6. februar:
”Som kristne må vi skelne skarpt mellem muslimer, som er mennesker, Jesus elsker og døde for – og islam, som er en religion, der ikke er født af Gud. Vi må og skal have respekt for mennesker, uanset hvad de står for. Gud elsker syndere, men hader synd.
Men kan vi have respekt for en religion, der dag efter dag dræber mennesker?”
Det var mine ord den 6. februar – de blev ikke ændret ved messen i Århus – og vil ikke blive det i fremtiden.
Jeg har brugt begrebet ”hellig krig”, og det vedkender jeg mig. Men er der noget galt med det? Hellig betyder at være „sat til side“ for Gud og Hans formål. Det er du og jeg.
Læser du Efeserne 6:10-17, møder du kamp, krig, udrustning og våben. Ikke mod mennesker, men mod ondskabens åndsmagter, som bl.a. står bag islam. ”Hellig krig” mod islam udøves heldigvis over alt blandt kristne. Ikke som et angreb på muslimerne, men for at frigøre dem fra islams bedrag, så de kan tage imod Guds Søn, Jesus Kristus.
I sidste uges Udfordring forklarede Henri i lederen mere om sagen – og avisen bragte pressemeddelelsen fra Apostolsk Kirke, hvis lederskab samlet tager afstand fra min erklæren ”hellig krig” – skønt der inden for Apostolsk Kirkes egne rækker føres heftig ”hellig krig” mod islam.
Med min forklaring her er alle parter kommet til orde og har givet udtryk for deres forskellige meninger i denne sag. At vi er forskellige, og opfatter tingene forskelligt, er der ikke noget nyt eller forkert i, når vi ikke lader forskellighederne føre til ”hellig krig” blandt de hellige, dvs. i kirken. Lemmerne på Kristi Legeme ER meget forskellige – og sådan har Gud villet det. Så lad forskellighederne være en velsignelse, som i Kristus udgør en stærk og harmonisk enhed. Vi må være bedre til at leve med vore forskelligheder, acceptere og velsigne dem i hinanden.
Derfor er Henri og jeg blevet enige om, at ”nok er nok”. Henri er hyrden med omtanke og et ønske om fred og ro i flokken, og som ikke umiddelbart er helt tryg ved en type som mig. For jeg er evangelist typen, der handler impulsivt og hurtigt, og som her og der kan gøre handlinger og sige ord i ”nidkærhed uden forståelse”, hvilket jeg erkender.
Hverken Henri eller jeg har interesse i splid – og Guds Rige har det slet ikke.
Derfor, lad os glemme, hvad der er bagved, og række efter det, der er foran. (Fil. 3:13).
Moses Hansen
Ingridsvej 48
Kolding

Megen vrede
Nu har der været megen vrede imod foreningen ” Retten til liv ”. Den bliver kaldt meget.
Nu giver videnskaben den oprejsning, Thi der stod at læse i Berlingske Tidende d. 2/2 – 06 .
At der på et kun 30 ugers foster, blev indopereret, mens det lå i moders mave , et lille metalrør i hjertet på et med en hjertedefekt, dette ville så forøge overlevelseschancen for den nyfødte, dette skete på Childrens Hospital Boston.
Man mener det også kan lade sig gøre om få år på Skejby Hospital, da man allerede er i gang med forsøg med fårehjerter.
Dette må da være bevis på at abort er et drab på et lille menneske, hver gang denne handling udføres?
Mogens Lind
Grønbækvej 20
2610 Rødovre

Den svære dialog er vigtig
Aimee Kjærs kronik fra uge 7 rejser nogle interessante problemstillinger.
For det første: Hvilke muslimer er mest tro mod Koranen – er det de „pæne“ muslimer, der taler om fred og forsoning, eller er det de mere radikale, der opildner til krig mod vantro? Som kronikøren er inde på, er det muligt at fortolke Koranen på forskellige måder. Muslimer, der opfatter islam som fredens religion, vil fortolke de mere militante passager i lyset af andre og fredelige budskaber, mens mere radikale muslimer vil gøre det modsatte. Man behøver imidlertid ikke være mindre korantro for at gøre det første, man vælger bare en anden fortolkning. Det er ikke muligt udefra at afgøre, hvilken fortolkning der er mest sand – det er en trossag for den enkelte muslim. Vi bør blot opmuntre muslimerne til at fortolke Koranen på en måde, der inspirerer til fredelig sameksistens med eksempelvis kristne i stedet for at presse dem til at acceptere en mere krigerisk fortolkning som den rigtige.
For det andet: Hvordan opdeler vi muslimerne? Aimee Kjær opererer med et overordnet skel mellem moderate (verdslige og traditionelle) og ekstremister/terrorister, der i Aimee Kjærs kronik også skildres som de korantro. Denne opdeling er bekvem, ikke mindst i disse dage hvor vi gerne vil have klare og firkantede svar om islam. Men virkeligheden lader sig ikke indfange af skemaet, for hvor skal vi eksempelvis placere personer som Abu Laban og Ahmed Akkari? De er ikke moderate, men er de ligefrem militante? Igen andre og mindre fremtrædende muslimer vil tale endnu klarere for fredelig sameksistens med kristne, samtidig med at de står fast på at tænke i overensstemmelse med Koranen. De er i en eller anden forstand fundamentalister, men ikke ekstremister.
For det tredje: Hvem skal vi føre dialog med? Aimee Kjær mener, at vi skal koncentrere samtalen om de moderate muslimer, mens „ønsketænkningen hvad angår den tredje gruppe (ekstremisterne) bør punkteres ved førstkommende lejlighed.“
Jeg er enig i, at vi skal i dialog med de såkaldte moderate muslimer. Jeg er også enig i, at det nok ikke fører så vidt at tale med deciderede terrorbevægelser, men hvis ekstremist-kategorien også dækker over konservative muslimske foreninger og moskeer i Danmark (som eksempelvis Det Islamiske Trossamfund og personer som Abu Laban og Ahmed Akkari) er jeg uenig.
Dialogen skal føres bredt med så mange som muligt. Taler vi kun med dem, vi er nogenlunde enige med, kommer vi ikke de aktuelle problemer til livs. Vi er nødt til også at tale med dem, vi ikke kan forstå – ikke for at blåstemple deres holdninger, men for at vi kan lære at forstå dem (forståelse er en forudsætning for problemløsning) og for at forpligte dem på, at konflikter løses gennem samtale. Vi skal ikke give imamerne en pause, som integrationsminister Rikke Hvilshøj har foreslået, men vi skal lære at tale med andre og mere moderate muslimer, samtidig med at vi taler med imamerne.
Peter Fischer-Nielsen
Leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK)
Gudrunsvej 7
8220 Brabrand

Narko og sex i København
Efter hvad politiet sagde i TV-nyhederne 22.1.06, kunne de ikke længere hamle op med de afrikanske banders salg af narko og sex i København.
Al den kriminalitet er åbenbart et resultat af den såkaldte „Barcelona-proces“, de aftaler, man sluttede i 1995 mellem EU og de nordafrikanske muslimske stater. EU åbnede velvilligt – men ret forborgent! – Europas porte som det første skridt til en sammensmeltning af Europa og Nordafrika. Middelhavet skulle gøres til et indhav i „Eurabia“, sådan som ikke mindst den nyoprettede „Anna Lindh Fond“ og dens netværk arbejder ihærdigt på. Det skal skabe storhandel og give penge, masser af penge, flere penge og flere endnu… til nogle, mens samfundets svageste rammes af narkosvøben!
Netop i år skulle „Eurabia-projektet“ nå frem til afgørende resultater gennem en enorm propaganda for et multikulturelt samfund.
Nu har vi så de første meget håndgribelige mørke tegn på denne sammensmeltnings lyksaligheder.
G.Johnsen
Kvarnaholm
SE-28791 Strömsnäs