Dansk agronom udvikler landbruget i Tadjikistan
– Det er blevet en livsstil at hjælpe, siger Bjarne Bech, der arbejder i TadsjikistanForrige år var agronom Bjarne Bech i Tadsjikistan som hjælpearbejder. Nu forlader han igen familien i syv måneder for at hjælpe den fattige befolkning med at udvikle et bedre landbrug.
– Der er sådan set nok at tage fat på derude, svarer 55-årige Bjarne Bech tørt på spørgsmålet om, hvad der får ham til at forlade hjemmet i den lille by Jystrup uden for Ringsted, hvor han bor sammen med hustruen Lisbeth og det ene af hans to voksne børn, Leif, der for tiden bor hjemme.
Ilden knitrer sagte i brændeovnen, da vi besøger ham. Det ludfattige Tadsjikistan, hvor han skal tilbringe de næste syv måneder, er en stærk kontrast til den hjemlige danske hygge i parcelhuset.
I februar drager han til det sydlige Tadsjikistan, tæt på grænsen til Afghanistan. Det bliver ikke et liv i sus og dus. Mere end 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og ifølge Verdensbanken er Tadsjikistan den fattigste af de tidligere sovjetrepublikker.
I kufferten ligger der en pandelampe, fordi strømmen er ustabil. Ørepropper fordi dyrene har det med at stå tidligt op der, hvor han skal bo. En vinterjakke, som han har på, når han arbejder på kontoret, fordi temperaturen som regel er den samme som uden for. Og musik og bøger til de lange aftener alene på værelset.
Bjarne kender forholdene i Tadsjikistan. Sidste år var han der for Mission Øst i fem måneder. Nu tager han tilbage.
– Man kan godt sige, at det er blevet en livsstil, forklarer Bjarne.
Han lægger dog ikke skjul på, at det bliver hårdt at undvære familien i syv måneder.
At hjælpe og skabe udvikling i nogle af verdens fattigste lande har været Bjarnes liv i tyve år.
Det startede, da han og konen Lisbeth tog til Zambia for Mellemfolkeligt Samvirke i 1984. Hun som lærer, mens Bjarne, der havde eget landbrug i Danmark, hjalp med at udvikle landbrug.
Rejsen blev et vendepunkt, der ud over Zambia har bragt Bjarne til Zimbabwe og Afghanistan under det frygtede Taleban-styre. Nu tager han igen til Tadsjikistan som agronom.
Ind imellem udlandsopholdene har Bjarne taget en uddannelse i international udvikling og er blevet agronom ved Landbohøjskolen.
Agronomer er der god brug for i Tadsjikistan. Mens staten under kommunismen sørgede for sociale ydelser til borgerne og drev landbrugene, er den fattige stat i dag ikke i stand til at hjælpe borgerne. Mission Øst hjælper derfor bønder og familier med små jordlodder med såsæd og gødning og underviser dem i at dyrke landbrug.
– Under sovjetstyret arbejdede de tadsjikiske landmænd på storbrug, hvor alt var mekaniseret, og hvor arbejdsledere gav dem ordrer til at gøre dit og dat. I dag er de på bar bund og har brug for træning. Jeg skal primært vejlede bønderne i, hvordan de dyrker deres jord. Vi afholder workshops, hvor vi træner landmændene, og hvor de deler deres gode idéer med os og med hinanden, fortæller han.
Særligt opmuntrende er det, når han møder driftige landmænd, der selv eksperimenterer og tester forskellige afgrøder.
– På sigt skal de selv kunne bære udviklingen videre. Derfor er det bekræftende, når bønder selv laver forsøg, som kan bringe dem fremad.
At skabe fremgang i en tidligere sovjetstat er ikke en dans på roser. Jordlodder går ofte til dem med forbindelserne i orden, og det er svært for fattige familier at låne penge til at komme i gang, forklarer Bjarne Bech.
– Det mest frustrerende er, at der er nogle politiske ting, der er meget svære at ændre. Men vi forsøger at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder.
Der er mange projekter at tage fat på, når Bjarne kommer til Tadsjikistan. Selvom det er lang tid at være væk fra familien, er der også fordele ved være væk i længere tid.
– Så kan du bedre engagere dig i lokalmiljøet og være med til møder i byen, forklarer Bjarne. Og heldigvis er der ikke så lang tid endda til gensynet med familien. Lisbeth og sønnen Leif har besluttet at tage turen til Tadsjikistan i påsken.
