Hjælper burmesere på flugt

Det Danske Missionsforbund hjælper folkegrupper, der flygter fra den burmesiske hærDer er over en million flygtninge i Burma og over 600.000 i Shan-, Karennig og Karenområderne alene. Free Burma Rangers, der støttes af Det Danske Missionsforbund, er i disse områder, hvor de driver et omfattende hjælpearbejde. Befolkningen i Burma er midt i en uhyggelig borgerkrig, og mange tvinges til flugt. Flugt sker oftest pludseligt før et angreb, hvis folk får en advarsel, eller efter angrebet, når landsbybeboerne prøver at undslippe.
Folk flygter med, hvad de kan bære, og for de fleste familier er det deres små børn, lidt redskaber, køkkentøj og et par tæpper til hele familien. Måske noget plastik og lidt ris til få dage, resten må lades tilbage.

Når repræsentanter fra Free Burma Rangers møder disse mennesker, er de i en hjerteskærende, desperat situation.
– Sidste uge mødte vi tre karenni-familier, som flygtede for livet fra den burmesiske hær, skriver Free Burma Rangers i en rapport den 27. januar.
– De sluttede sig til os på denne hjælpemission. De måtte flygte kun med, hvad de kunne bære, mange af børnene var for små til at kunne gå gennem junglen, fædre og mødre måtte bære dem. De øvrige børn bar små sække og kurve, deres mest livsnødvendige ejendele. Vi mødte familierne hen under aften, efter at de havde været på en hård vandring i to dage. De var afkræftede.

En af fædrene fortalte sin historie til de nødhjælpsarbejdere, der modtog dem.
– De burmesiske soldater var på vej til at dræbe mig. De havde allerede dræbt en af mine venner sidste måned. Så fangede de mig og tre andre fra vores landsby, Pa Haw Ko, og tre fra andre landsbyer, fortæller den flygtende burmeser.
– Vi var samlet fra ti nabolandsbyer til bedemøde, da soldaterne dukkede op og fangede nogle af os. Vi blev bundet, slået og fik elektriske stød. De gjorde det mod os en efter en. En blev tvunget til at gå med soldaterne, og min ven Saw Gwe blev dræbt.
– Jeg ville være blevet dræbt lige som min ven, hvis ikke det var lykkedes mig at flygte. Soldaterne anklagede os for at være frihedskæmpere, men det er vi ikke. Vi er kun bønder, forklarer han.
– Vores familie måtte flygte, da vi fik advarsel om, at soldaterne var på vej for at fange mig igen, og denne gang ville de være sikre på at dræbe mig. Vi kan ikke blive her, så vi vil prøve at nå en flygtningelejr.
– Jeg ønsker ikke at tage hævn. Jeg er kun en landsbybeboer. Jeg vil flygte fra dem, fortæller den burmesiske flygtning til Free Burma Rangers.

Midt i fortvivlelsen fortsætter han med at takke de kristne hjælpearbejdere.
– Vi er taknemmelige for disse folk, som inspirerer os, og sammen arbejder vi på noget bedre i Burma.
Der er meget store forhindringer, men vi er taknemmelige for alle de folk og forskellige organisationer i og udenfor dette land, som på forskellige måder arbejder på at lindre lidelserne og støtte positive ændringer i fremtiden, slutter han.

Free Burma Rangers, som bl.a. er støttet af Det Danske Missionsforbund, bringer på denne måde håb, hjælp og kærlighed til interne flygtninge i Burma.
Gennem et netværk af indfødte teams er organisationen i stand til at gennemføre kritiske undersøgelser af overtrædelser af menneskerettighederne og bringe hjælp til nødlidende, som ofte er glemt af verden udenfor.