Et møde med den treenige Gud

De fleste der som børn og unge har været til fodboldkamp, koncert eller lignende med deres helte, vil vide, hvor stort det kan være at få en autograf eller et billede sammen med stjernerne.

Selv husker jeg tilbage på billeder med Thomas Kahlenberg og Michael Laudrup som store øjeblikke! Men hvor ville det være sært, hvis disse stjerner en dag kom og spurgte efter min autograf eller i det hele taget min hjælp!

Ikke desto mindre gætter jeg på, at Johannes Døberen oplevelede en sådan statusforvirring. Johannes havde en klar opgave: at bane vej for Messias. Han var midlet, ikke målet. Når han blev spurgt, om det var ham, der var ”Profeten” eller Kristus, afviste han det klart og tydeligt. Ja, han følte sig end ikke værdig til at løsne den skorem, som Messias havde på.

En dag kommer Jesus så og beder, meget overraskede, Johannes om at døbe ham. Først afviser Johannes og indvender, at det burde være Jesus, der døbte ham. Men Jesus insisterer, og således sker det, at Johannes døber Jesus.

Hvorfor skulle Jesus døbes?

Alle de mennesker, der kom til Johannes, tog del i en omvendelsesdåb, hvor de i dåben bekendte deres synd og forsøgte at ændre deres liv. Jesus har naturligvis ikke brug for at bekende synd, eftersom han er uden fejl. Men selvom Jesus er fejlfri, så vidner hans tjeneste om, at han i alt andet bliver ligesom os. Hebræerbrevet fortæller, at han ”i ét og alt måtte blive som sine brødre” (2,17).

Med tanke på den slags vers er det naturligt at se Jesu dåb som en stedfortrædende dåb, som et billede og en foregribelse af det, der skulle komme, nemlig hans stedfortrædende død for alle mennesker. Måske er det netop derfor, at Johannes, da han får øje på Jesus, siger ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh. 1,29).

Den treenige Gud

Udover at dåben sætter retningen for Jesu stedfortrædende tjeneste, så gør den det også klart, at vi har med en treenig Gud at gøre. Sønnen døbes, Faderen taler og Ånden daler. At Gud er treenig betyder ikke, at han nogle gange fremtræder for os som Faderen, andre gange som Sønnen, og andre gange igen som Ånden. Det er ikke bare en maske, Gud tager på. Dette synspunkt kaldes Modalisme og blev afvist af oldkirken.

Der er derimod taler om én Gud i tre personer. De tre personer er i et evigt, elskende fællesskab, som vi ved troen får lov at tage del i. Gud er i sin essens et kærligt fællesskab og har for så vidt ikke ”brug” for andet. Men ud af kærlighed skaber han og inviterer mennesker til at tage del i det fællesskab.

Det er min elskede søn

Endelig hæfter jeg mig i søndagens tekst ved de ord, Faderen taler til Sønnen: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Faderens ord til Sønnen får en særlig vægt, når vi ser, at Jesus lige efter sin dåb tilbringer fyrre dage i ørkenen, hvorefter Satan frister ham. Satan bruger to gange formuleringen ”Hvis du er Guds søn, så….”. Der sættes spørgsmålstegn ved Jesu identitet. Elsker Gud dig virkelig? Er du nu sikker på, at han vil sørge for dig? Den onde udfordrer kernen af Jesu identitet. Og netop derfor var det så afgørende at høre Faderen tale sandhed ved dåben: ”Du er min elskede søn..”.

Ordene om at være Guds elskede søn eller datter, må vi tage til os i dag. Du vil, ligesom Jesus, møde mennesker, der betvivler din troværdighed og din identitet, når du ønsker at leve som et barn af Gud. Men du er elsket af Gud, han har velbehag i dig, fordi han har skabt dig, som du er.

Så mange af os lader os styre af, hvad andre mener om os, eller vi prøver at passe ind. I dag vil jeg opfordre dig til at hvile i den identitet, Gud har givet dig.

Jesu dåb viser os, at Jesus kom for at identificere sig med os og bære al vor skyld og skam. Jesu dåb viser os, at vi tror på en treenig Gud i et evigt, elskede fællesskab, som vi inviteres ind i. Og endelig giver Jesu dåb os inspiration til at leve i en sikker og urokkelig identitet som Guds elskede børn.

Søndagens tekst: Matt. 3: 13-17

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
13 Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14 Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« 15 »Gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi Guds vilje.« Johannes gjorde da, som Jesus ønskede. 16 I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17 Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.«