Måske årets bedste sommeralbum
Selvom de varme måneder ikke har så mange ben tilbage at gå på i år, så har Apollo LTD været så søde at velsigne os alle med et yderst sommerligt popalbum, som ville være en skam for enhver fan af opløftende elektropop at forbigå.
Lige fra det første nummer på Apollo LTD’s debutablum Out of Body er stemningen sat. ”Drive” er et perfekt åbningsnummer, som viser Jordan Phillips’ og Adam Stark’s kunnen, når det kommer til at sætte både beats og catchy lyrik sammen. Hvis jeg skulle lave en sammenligning med en anden kunstner, så virker Apollo LTD’s lyd umiddelbart som en lidt mere voksen Owl City, med en anelse mere letforståelig lyrik.

