Roman om den usynlige virkelighed

Vibeke Binderups roman blev den første af foreløbig fire om den usynlige virkelighed.

(Læsetid: 4 minutter)
Fortsættelsen handlede bl.a. om en præst, der var kommet under det ondes indflydelse.

Forestil dig nogle unge, der opdager, at de har en særlig evne. De bliver ført sammen og kommer ind i en kamp med onde kræfter.

Ja, det minder måske lidt om Harry Potter. Men forskellen er, at de evner, som de unge opdager i Vibeke Binderups roman, minder meget om de bibelske nådegaver. Og dermed er det ikke blot et eventyr, men noget, der også kunne ske – og sker i virkeligheden.

Udfordringen udgav romanen i 2015. Kort efter fulgte nr. 2 og 3 i samme Evnen-serie. Men romanerne kan læses hver for sig. Det er heller ikke kun børne- eller teeagebøger. Voksne vil også kunne blive inspireret af dem, for de åbner for en forståelse af den åndelige virkelighed i vores materielle virkelighed.

Uden at nævne Jesus

Selv forklarede Vibeke Binderup om den specielle baggrund for bøgerne:

– Jeg har aldrig haft seriøse drømme om, at jeg skulle være forfatter, men jeg elsker at læse andres bøger, begynder Vibeke Binderup med at fastslå. Men hendes roman er mere end tidsfordriv. Hun føler faktisk, at Helligånden var med i spillet.
Hun forklarer:

Opfattede et kald

En pinse for ca. fire år siden startede en rejse, hvor Helligånden ledte mig til mange udfordringer, jeg aldrig havde troet, jeg skulle blive en del af.

Jeg har altid betegnet mig selv som kristen og flittigt påtaget mig mange slags tjenester i kirkens regi, men først da Helligånden fik mere råderum, blev frugterne af alt mit arbejde synlige.

– Der var mange ting, jeg skulle overvinde, før det første ord blev skrevet ned. Jeg følte kaldet til at skrive en bog om de af Helligåndens gaver, som jeg efterhånden følte mig hjemme i, men jeg følte en vished om, at det skulle være uden at bruge Helligåndens eller Jesu navn.

Det forvirrede mig, og jeg lagde det på hylden. Herefter startede et bombardement af folk, der ”tilfældigt” stoppede mig og kom med en henkastet bemærkning om, at jeg burde skrive en bog i Narnia-stilen, skrive en roman, som alle unge ville kunne læse uafhængigt af trosretningen osv., siger Vibeke, som selv er aktiv i Karlslunde Strandkirke.

Jeg selv håber bare, at den kan blive et lille skridt på vejen til at lade flere mennesker forstå bare en anelse mere af den åndelige verden, som Jesus også kalder os til at være opmærksomme på, men som mange af os er vildt gode til at lade glide i baggrunden i vores bevidsthed, sagde Vibeke Binderup, da bogen udkom.
En uge blev ryddet

– Jeg fangede efterhånden budskabet, men jeg kunne slet ikke finde tiden til at skrive, og da endnu en ven havde følt sig ledt til at nævne noget om bogen, udbrød jeg i bøn: ”Far! Hvis jeg skal skrive, skal jeg have mindst en uge, hvor kalenderen er ryddet”.

Næste morgen kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen, min ryg var helt låst fast, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det eneste sted jeg kunne holde ud at sidde var foran min computer.

Jeg kunne hverken ligge eller stå, så jeg sad der og skrev fra tidlig morgen til sen aften otte dage i træk.

På 8.-dagen satte jeg det sidste punktum, og hele råhistorien var færdig, dagen efter var alle smerter væk, og jeg kunne passe mit arbejde som skolelærer igen.

Min mand og tre drenge stod pænt og ventede på taletid ved næste punktum. De er vist glade for, at jeg ikke er fuldtidsforfatter.

Helligåndens værk?

– Jeg er faktisk vildt spændt på, hvad Helligåndens plan med denne bog er.

– Bogen handler om, at personerne oplever en ”evne”, som minder meget om nådegaverne. Men du skriver det ikke direkte. Hvis man er kristen, kan man nok afkode teksten. Hvordan tror du, andre vil opfatte handlingen?

– Ja, det er jeg jo også vildt spændt på at finde ud af. Hvis bogen er fra min fantasi, vil de nok bare læse den, som enhver anden fantasybog, men er bogen fra Helligånden, kan alt jo ske…

Jeg håber og tror på det sidste, sluttede Vibeke Binderup i det interview, som Udfordringen bragte, da bogen udkom.

Læs også