Giv dig tid

(Læsetid: 3 minutter)
Af Kristoffer J Niclasen, stud.theol.

Der har i medierne gennem de sidste par år været mange eksempler på unge mennesker, der føler sig stressede og/eller deprimerede. De føler sig presset af studierne, af at prøve at finde og holde på venner, måske et studiejob oveni, jagten efter at føle sig god nok – sammen med alle de indre processer, der hører sig til det at være ung.

Men at tro at modgang og usikkerhed kun hører ungdommen til i særdeleshed, det er naivt. Forskellen er dog den, at med alderen får man mere erfaring og indsigt. Problemerne skal nok være der, men værktøjskassen bliver (forhåbentlig!) udvidet. Livet bliver ikke lettere, men man bør blive stærkere – i sin stigende tillid til Gud i ydmyghed. Dette er en livslang proces.

Jeg tror, at vi moderne mennesker har en tendens til at sygeliggøre helt naturlige ting, og mange gange gør vi det sværere for os selv end godt er. For det første er det helt naturligt nogle gange i perioder at føle sig usikker, at føle sig dum, at føle sorg, vrede, utilstrækkelighed osv. Det hører menneskelivet til, det er normalt, og det har ikke brug for en diagnosticering. For det andet tror jeg, at der er flere af os, der beskæftiger os for meget med verdens ild i forhold til Guds ild. Den første brænder roserne og udtørrer bækken i vores indre, den anden opflammer sund passion, rister vores rå talenter til lækre kaffebønner og brænder ukrudtet og det døde træ væk.

Hvis man går ind på verdens premisser med dens konstante krav om opkvalificering, sammenligning via sociale medier og karakterræs, så har man allerede tabt. Jeg er stor fortaler for at bruge sine talenter, at stræbe efter sine mål – og at hente inspiration hos andre. Men jeg er ligeså skeptisk overfor motiverne, der bor i os alle, i vores faldne natur. Er målet, jeg har, sundt?

Den måde jeg tænker og handler på, er det opbyggeligt? Hvad ofrer jeg i mit liv for at få det, jeg gerne vil have? Er det hensigtsmæssigt? Har jeg sjælefred med det?

Kære unge, uanset hvor du er i livet, om du synes det hele kører på skinner, eller om du synes, at det hele kan være lige meget, og du nærmest ikke magter at stå ud af sengen, giv tid. Giv dig selv tid. Stop op, klap dig selv på skulderen. Reflektér. Meditér over det faktum, at du har uendelig og ukrænkelig værdi. Kong David var hyrdedreng, profeterne kom fra ødemarken, Kristus var i 30’erne, før han trådte ind i Faderens synlige plan. Tag en dyb indånding og:

”Giv tid! Og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på Herrens stund, hans skønhedsrige kommer”.

Læs også