Himlen forkynder Guds ære
Et foto fra NASA’s Hubble Space teleskop viser et tydeligt kors i det ydre rum.
Billedet af et kors i det ydre rum i forskellige blå nuancer tolkes af mange som et tegn fra Gud.
Det skriver God TV med henvisning til Jesus Daily.
NASAs forklaring
Ifølge hubblesite.org, som først offentliggjorde billedet, er korset en ” absorption af støv, der markerer den præcise position af et sort hul, som har en masse svarende til en million stjerner ligesom solen”.
Det sorte hul med det tydelige kors befinder sig 1100 lysår fra solen, oplyser hubblesite.org. (Et lysår defineres som lysets hastighed i vakuum gange længden af et juliansk år. Dermed er et lysår 9.460.730.472.580.800 meter.)
Ifølge rapporten offentliggjorde NASA billedet i juni 1992. Det var på det tidspunkt, at kameraet Wide Field Planetary tog et billede fra det berømte teleskop.
For nylig dukkede det overraskende foto igen op på de sociale medier, og mange spekulerer på, om der er tale om et åndeligt budskab.
Hubblesite forklarer, hvorfor det sorte hul ikke kan ses fra jorden og prøver også at give forskellige videnskabelige forklaringer på fænomenet med det store ”X”.
Et tegn fra Gud?
Nogle mennesker ses det store X som et kors og dermed et tegn, som viser, hvor himlen findes.
“Dette er afgjort et tegn på Guds eksistens. Han viser os, at himlen befinder sig i selveste centrum af vore galakse.”
En anden skrev på Disclose.tv:
“Wow, jeg tror, jeg har taget fejl i alle disse år!”
Mange andre er dog mere i tvivl om, hvordan man skal tolke det eventuelle budskab i NASA-billedet.
Himlen forkynder Guds ære
Folks forskellige spekulationer afgør ikke, hvad sandheden om korset er. Er der bare tale om en tilfældighed? Eller er det virkelig et tegn fra Gud?
– Det ved kun Gud. Men Guds sandhed findes i hvert eneste atom og kan ses i naturen hver eneste dag. Skaberværket forkynder Guds ære, understreger God TV.
Skaberværkets vidnesbyrd
Til korlederen: En sang af David.
Himlen vidner om Guds herlighed,
universet udtrykker hans underfulde skaberkraft.
Dag efter dag forkynder solen Guds storhed.
Nat efter nat vidner stjernerne derom.
Skaberværket taler ikke,
der er ingen stemme at høre.
Og dog når budskabet til jordens ende,
det kan ses overalt i verden.