Et tankevækkende gammelt maleri

Jeg har længe glædet mig til, at vi kunne trykke det gamle maleri ”Den brede og den smalle vej” i Udfordringen – med danske tekster.

Det er nemlig ikke blot en kulturhistorisk perle, som fortæller os noget om, hvad der blev lagt vægt på for 150 år siden. Det er – mærkeligt nok – også et meget relevant budskab til os i dag.

I mellemtiden er der nemlig sket det, at det oprindelige stærke evangelium er blevet udtyndet og tilpasset, så det i dag ofte er et anderledes evangelium, der fortælles.

Biskoppernes blodfattige påske-annonce i dagbladene er et sigende eksempel på, hvor udvandet kirkens budskab er blevet. Man har gjort evangeliet til poesi og kultur. Men hvis vi skammer os over selve evangeliet om Jesus, går vi glip af ”den kraft til frelse for enhver som tror,” som Paulus beskriver i Romerbrevet 1,16.

Det er et valg, hvert menneske skal træffe

Hvordan i alverden skal moderne danskere hitte ud af, hvordan vi skal blive frelst fra den evige fortabelse, hvis kirken ikke nævner hverken fortabelse eller frelse?

Jesus taler jo ikke kun om næstekærlighed og andre gode sager. Flere gange advarer han om, at der både er en himmel og et helvede efter døden. Han sammenligner livet med to veje, som vi skal vælge imellem:

”Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.” (Mættæus evang. 7, 13-14)

I dag forkynder man ofte i folkekirken, at vi intet skal gøre, at vi ikke engang skal sige ja og tak. Nej, det er ”Gud, der handler”, gentager præsterne bevistløst igen og igen. Hvor har de den idé fra? Jesus taler klart om et valg, om at vi skal omvende os og tage vores kors op og følge ham.

Der er ikke noget automatik i, at man er født i et kristent land.

Johannes 3,18 siger: ”Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn”.

Vi skal ikke gøre noget specielt ondt for at gå fortabt. Vi skal ’gøre’ noget at blive frelst – nemlig tro på Jesus i praksis.

Den almindelige vej

En kvinde, som selv havde gået på den brede vej, tegnede den skitse, som maleriet om den brede vej og den smalle vej blev malet over. (Se side 11-14) I dag ville det nok være andre emner, som tv, film, spil, rejser, underholdning…

For pointen er, at ”den brede vej” slet ikke er en usædvanlig og ond livsvej. Det er den almindelige! Det er et liv med nydelse, fornøjelser og materielle goder. Altsammen noget, som i dag er bredt accepteret blandt kristne.

Men det er dén vej, som ender i fortabelse, advarer Jesus.

Han siger også, at det ikke er flertallet, men de få, der vælger at gå den smalle vej, som fører til livet.

Wow! Det er stærke ord!

Mens jeg arbejdede med at reparere det gamle billede, var der en ung ny kristen, som så billedet. Jeg spurgte hende: Hvilke vej tror du fører til himlen? Helt naturligt gik hun ud fra, at Guds vej måtte være den brede vej. For der stod jo velkommen, og det så ud til at være den gode og behagelige vej, mens den smalle vej da så noget besværlig ud…

Så måske er maleriet en anledning til os alle om at læse og overveje på ny, hvad Jesus faktisk sagde?

Læs også: Historien om Mor Charlotte – ”Den Brede og den Smalle vej”