Færøsk historisk roman om nød og Guds indgriben
Den færøske forfatter Absalon Absalonsen har skrevet en historisk roman fra Færøerne, som i slutningen af det 18. århundrede oplevede en svær hungersnød.
I ’Staldkonens datter’ følger man hovedpersonen Maren Ellensdatter og hendes personlige skæbne i en tid, hvor al kommunikation foregik ved samtale, råb, sang, røgsignaler og farefulde bådrejser mellem øerne.
Absalon belyser Færøernes forhold i en periode, der var præget at fattigdom, armod og hungersnød, og han giver en skildring af færingernes gudstro og en næstekærlighed, der formåede at vinde over ondskaben.
Forfatter Kirsten Deckert, som har læst korrektur på den danske oversættelse, skriver i en anbefaling af bogen blandt andet:
”Fortællingen dirrer af færøsk fortælleevne, så læseren hører, ser, lugter, smager og oplever alt, som det engang har været. Hvilken storhed, stilhed, barskhed. Hvilken sjæl, ånd, og hvilken trosstyrke rummer ikke denne perle af en bog.”
Alle tegningerne i bogen er tegnet af forfatteren selv. ’Staldkonens datter’ er Absalons 9. udgivelse og er udgivet på eget forlag.
Absalon Absalonsen: Staldkonens datter
234 sider. 249,00 kr. Udgivet på eget forlag
Forhandles hos boghandlerne og privat på tlf. 5056 9723