Filosofi og fantasi i skøn forening

C. S. Lewis er, uden sammenligning, min absolutte yndlingsforfatter. Med Narnia-serien har han skrevet sig ind i hjerterne på generationer af børn, unge og voksne og formidlet en kristendom, som gør selv det svære og udfordrende paradokse forståeligt og meningsfuldt.

I Narnia og filosofien – løven heksen og verdenssynet behandles Lewis’ filosofiske og teologiske bidrag på en indsigtsfuld og interessant måde. 21 filosoffer behandler alt fra dydsetik, til spørgsmålet ”må man tage hunden med sig ind i himlen”, som det kommer til udtryk i historierne fra Narnia og øvrige steder i Lewis’ omfattende forfatterskab, og i den store filosofihistorie i det hele taget. Og der er nok at tage fat på, for historierne er ikke bare underholdning for børn, det er korporlige demonstrationer af fundamentale sandheder om livet og troen.

Eksempelvis tages der fat på forsoning i Narnia, og Lewis’ genindførelse af løsesumsteorien, som ellers har været forkastet af moderne teologer, som har haft en række indvendinger imod tanken om det stedfortrædende offer, som soning (betaling) for synderens forbrydelse mod retfærdigheden. Alene tanken om Satan, eller i Narnia Den Hvide Heks (Jadis), er forkastet blandt mange teologer, og derfor bliver det meningsløst at skulle befries fra den ondes magt igennem en løskøbelse. Men forfatterne piller modstandernes argumenter fra hinanden en for en.

Det samme gælder en af Lewis’ yndlingsaversioner Den moderne sekularist, som portrætteres og levendegøres i Eustace Clarence Scrubb, den bedrevidende og ulideligt selvcentrerede ignorant, som får skrællet sine drageskæl af og bliver forvandlet gennem omvendelse, smerte og endelig forløsning. Lewis afklæder den frugtesløse selvtilstrækkelighed og dydsløse modernitet, som afbildes gennem onkel Andrew, der konsekvent tænker på at udnytte alt og alle til egen fordel.

Det viser Lewis’ aktualitet i en lang række af nutidens diskussionspunkter. Fordi det er grundlæggende filosofiske udfordringer han præsenterer, bliver de ved med ligge neden under diskussioner om vores pligt til at tage os af de svage i samfundet, vores ansvar over for naturen, vores moralske kompas, vores identitet, vores kønsrollesyn, vores opfattelse af retfærdighed osv. osv.

Det hører med til historien, at de mange bidrag til bogen ikke blindt køber alle Lewis’ holdninger. Eksempelvis er kapitlet om kønsrollerne i Narnia kritisk især i forhold til forfatterens behandling af den mest feminine karakter, Susan, og det faktum, at hun ikke kommer med i det nye Narnia.

Det ses som et udtryk for Lewis’ modstand mod feminisme og hævdelse af det maskuline, hvilket jeg godt kan se, at man kan opfatte således. Jeg mener dog, at pointen snarere er, at Susan vælger Narnia fra til fordel for en sanselig verden, hvori hendes skønhed og interesse for ydre fremtoning og status påskønnes. Det er denne fine balance mellem den frie vilje, og Aslans (billede på Jesus) evne til at gribe ind og forandre selv de mest tragiske skæbner, som er kernen i den kristne fortælling, som den udtrykkes i Johannes Evangeliets kapitel 3 og vers 16 til 18:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Om man er Lewis-fan eller ej, så vil jeg hævde, at bogens mange filosofiske indsigter demonstrerer, at Lewis’ Narnia fortjener sin plads blandt litteraturens store værker. At bøgerne er skrevet til børn betyder åbenlyst ikke, at de er forsimplede eller unuancerede, det er snarere en genistreg, der kan gøre det komplicerede begribeligt for den, som aldrig har læst en side i en filosofibog, og samtidig få brikkerne til at falde på plads for den, som har brugt årevis på teologi- eller filosofistudier.

En spændende og velfortjent bog om en af de største kristne tænkere i nyere tid.

Gregory Bassham, Jerry L. Walls:
Narnia og filosofien – løven heksen og verdenssynet
320 sider. 299,00 kr. Forlaget Frydenlund


Artiklen fortsætter efter annoncen: