Fordomme om dommers tro prægede Senats-høring
Under en firedages ”jobsamtale” i Senatet har Demokraterne forsøgt at miskreditere Trumps kandidat til posten som højesteretsdommer på grund af hendes tro.
De angriber hende som mor og troende kvinde, fordi de ikke kan sætte en finger på hendes kvalifikationer.
Det påpeger flere i forbindelse med mediernes store interesse for Amy Coney Barrets katolske tro. På samme grundlag har Demokraterne forsøgt at miskreditere hende under de seneste dages høring i Senatet.
Religiøs diskriminering
Flere Republikanske senatorer har allerede fra høringens første dag måttet forsvare Amy Coney Barretts tro. Hun er offer for ”religiøst bigotteri”, fastslog Ben Sasse (Neb.), Josh Hawley (Mo.) og Joni Ernst (Iowa).
Senatorerne har talt om fordomme, som skyldes dommerens tilknytning til det katolske karismatiske fællesskab People of Praise og hendes tid som professor ved University of Notre Dame.
– Uanset hvad du eller jeg eller dommer Barrett tror om Gud, så rager det ikke regeringen, sagde Ben Sasse. Han pegede på, at trosfrihed er den vigtigste forudsætning i samfundet:
“Som en, der selv er bevidst kristen, vil jeg vil bare sige, at vi tror på en masse mærkelige ting, fx. tilgivelse for synder, jomfrufødslen, opstandelsen og det evige liv. Der er mange ting, som er mere mærkelige end det, at nogle katolske mødre giver hinanden gode råd om opdragelse,” sagde Ben Sasse med hentydning til People of Praise. Han tilføjede:
“Denne komite har ageret, som om den skal kulegrave folks religiøse tilhørsforhold. Det er skørt. Det er en krænkelse af vore grundlæggende borgerrettigheder.”
Forfatningsstridigt
Joni Ernst kritiserede de ”religiøse angreb” mod dommeren.
– De angriber dig som mor og troende kvinde, fordi de ikke kan udsætte noget på dine kvalifikationer. De handler, som om man ikke samtidig kan være både en hengiven katolik og en loyal amerikansk borger.
Andre kandidater bliver nu igen og igen udspurgt af mine Demokratiske kolleger om deres syn på synd, livet efter døden, om deres syn på katolske organisationers medlemserklæringer og medlemskab af andre kristne organisationer osv. Men det er et forsøg på at skabe en ny front og opstille en ny standard, påpegede Joni Ernst.
Også senator Josh Hawley pegede på forfatningens artikel 6, som ”udtrykkeligt forbyder en religiøs test i forbindelse med embedet”.
”Vi ved alle, at hun er en hengiven katolik. Hun og hendes mand har valgt at opdrage deres børn ifølge deres katolske tro, og de har fællesskab med andre katolikker. Der findes 65 millioner katolikker i USA. Skulle vi så sige til dem, at de ikke er velkomne i offentlige embeder eller i det offentlige rum, medmindre denne komite først godkender deres tro? Det er strengt forbudt ifølge forfatningen,” fastslog han.
Samtidig kritiserede Josh Hawley Demokraten Chris Coons (Del.), der havde antydet, at Amy Barrett som katolik måske ville omstøde en lov fra 1965, som legaliserer brugen af svangerskabsforebyggelse.
Kvinder i bøn for Amy
En gruppe kvinder fra NGO’en ”Concerned Women for America” har indledt en bedekampagne til fordel for Amy Barretts udnævnelse som højesteretsdommer. Gruppen besøger ialt 12 af delstaterne, og under mandagens høring på Capitol Hill holdt en pink bus med dommerens billede og teksten ”Women for Amy” i Washington D.C.
Organisationen Concerned Women for America kæmper for ”bibelske værdier og forfatningsmæssige principper”.
I et interview med The Christian Post har lederen af Concerned Women for America, Penny Young Nance, forklaret, at hendes organisation opfordrer konservative kvinder fra hele landet til at udtrykke støtte til Amy Coney Barrett under høringen.
Åndelig kamp
Samtidig har kvinderne bedt for dommeren, hendes familie, højesteret og hele landet i erkendelsen af, at der foregår en åndelig kamp under høringen.
Også Penny Young Nance fordømmer den diskriminering, Amy Coney Barret har været udsat for. Blandt andet har modstanderne omtalt hende som en ”handmaiden”, dvs en ”tjenerinde”, fordi hun er aktiv i den karismatiske gruppe People of Praise.
“Betegnelsen antyder, at Amy Coney Barrett er imod kvindelige ledere. Men i virkeligheden arbejder hun hårdt for at være en kvindelig leder. Det er den anden side, der prøver at stoppe hende,” sagde Penny Nance. Hun peger på, at den 48-årige Amy Coney Barrett ud over at have en strålende karriere som jurist også er mor til syv og en troende kristen kvinde.
