Skriv til Suh

Vi skændes ofte
overfor børnene

Kære Suh!
Jeg er en kvinde på 35, og sammen med min mand har jeg to børn i på 7 og 9 år. Jeg skriver, fordi jeg ofte synes, det er svært at finde en fælles kurs med min mand i børneopdragelsesspørgsmål. Han er for mig at se for hård og kontant, og jeg er nok mere til de runde og diplomatiske løsninger. Ofte bliver jeg vred på ham, fordi jeg synes, han fejler over for børnene, og fordi jeg er bange for, at han nedbryder deres selvtillid. Det ender ofte med, at vi skændes over for børnene. Har du et godt råd?
”Den tvivlrådige”

Kære tvivlrådige!
Det er et meget væsentligt spørgsmål, du tager op, og jeg tror, alle forældre kan nikke genkendende til dit dilemma. Forældreskab er en krævende faktor for et parforhold. Og det er en kunst at finde en fælles kurs i forældreskabet, da man som voksne ofte har meget forskellige forventninger og erfaringer fra egen opvækst. Så min første opfordring vil være, at I taler om jeres forældreskab, når der ikke er konflikt – at I løbende forholder jer til, hvilke værdier I ønsker at fremelske i jeres familie, og hvilke metoder I synes er frugtbare. Der kommer nemlig sjældent meget godt ud af bebrejdelser og af at korrigere hinanden som forældre – og slet ikke overfor børnene.
Fædre giver børn noget, som er væsensforskelligt fra det, mødre overhovedet kan give. Af og til kan vi som mødre tro, at vi bedst ved, hvad barnet har brug for, og hvordan det skal behandles. Men det er et vigtigt mål at stræbe efter ligeværdighed i forælderskabet, så vi som mødre ikke gør fædre til ”stedfædre”, men giver et fuldt mandat til at udøve og gøre sig erfaringer med faderrollen. På den måde bliver ligeværdighed i det hele taget en værdi i familien.
Jeg vil råde dig til, at du giver din mand lov til at være far på sin egen måde. I virkeligheden har vi som mand og kvinde brug for hinandens rådgivning i forælderrollen.
Vi kvinder har ofte brug for at lære mere af de maskuline værdier (fx beslutsomhed, konsekvens, handlekraft) og omvendt kan mænd lære af de mere feminine værdier (fx indlevelse, omsorg, varme). Held og lykke med den fortsatte kommunikation og projekt børnefamilie!
Venligst Christina

Han er anderledes
Kære Suh!
Jeg har en søster, som har en 6-årig søn, der er meget anderledes end andre børn. Jeg er bange for, at der er noget galt med ham. Han er meget støjende og urolig og har svært ved sociale spilleregler. Fra mit arbejde som pædagog ved jeg, at børn kan have medfødte problemer som DAMP eller autisme, og jeg ser nogle fællestræk med dem hos min søsters søn. Men jeg kan ikke få mig til at sige det til hende, og hun synes bare, han er sjov og charmerende. Har du et godt råd?
”Storesøster”

Kære storesøster!
Det er en ubehagelig situation, du er i, og jeg synes, den kræver stor følsomhed. Meget afhænger af, hvordan forholdet er mellem dig og din søster.
I forhold til din nevø er det vigtigt at holde fast i, at grænsen mellem normalitet og psykiske handicaps er flydende. Det, der er udslagsgivende for, om et barn tildeles en diagnose er, om barnets udvikling påvirkes væsentligt af problemerne. Eksempelvis kan et uroligt barn have et fint udviklingsforløb, herunder en god skolegang, uden at uroen griber væsentligt ind i barnets funktionsniveau. Så hvis din søsters dreng i øvrigt trives og matcher de krav, der stilles til ham, synes jeg, han skal have lov at have sit særpræg, uden at det nødvendigvis skal gøres til et problem.
Det er en anden sag, hvis hans særpræg volder store problemer for ham. Jeg vil råde dig til at tage hul på dine observationer og – afhængigt af, hvordan din søster reagerer – måske sammen drøfte, hvad der er alderssvarende, og hvad der ikke er. Målet er ikke at overbevise din søster– men snarere at gøre hende opmærksom på, om alt er, som det skal være. Det kan være en lang vandring (og en stor sorg) at se i øjnene, hvis ens barn har varige vanskeligheder.
Måske kan I indledningsvis sammen afprøve tiltag, der kan afhjælpe problemerne. Ellers er der specialpædagogiske konsulenter hos den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning, som sædvanligvis kan kontaktes via skole eller børnehave. Jeg håber, det bliver en god oplevelse at tage hul på dine iagttagelser.
Venligst Christina