Min mand bliver ofte vred efter sin mors død

Kære Poul Henning Krog

Min mand har over få måneder udviklet en utrolig vrede og aggression. Optakten til hans stærke følelser kom efter, at han mistede sin mor. I forbindelse med dødsfaldet slog han hånden af sin far.

Ting jeg ikke anede om min mands barndom væltede ud som skeletter fra et skab. Min store bekymring skyldes den vrede, der nærmest har besat min mand. Fra det ene øjeblik til det andet kan han hidse sig op over Covid-19 krisen, klimaopvarmning og abortlovgivning i fjerne lande.

Jeg kan ikke berolige ham eller få ham på andre tanker. Ofte går han i vrede ud i garagen efterladende mig med underlige følelser. Har du erfaring med, hvad der afføder så pludselig og stærk en vrede?

Med venlig hilsen Ditte

Kære Ditte

Alt tyder på, at din mand har en masse undertrykte følelser, der aldrig er blevet bearbejdet. At vreden bryder ud efter moderens dødsfald, ser jeg umiddelbart som et tegn på, at han endelig kan lade alle de indestængte følelser komme ud.

Har han oplevet sin far så problematisk, at han ikke har villet udfordre sin mor yderligere med en modreaktion?

I tilpas mængde er vrede en naturlig følelse, men også en følelse, vi mange gange forsøger at undgå. Vi lægger låg på følelsen og får berøringsangst. I mange tilfælde burde vi gå mere ind i vreden sammen, for vreden kan også forløse og forandre.

Den gør os nogle gange i stand til at gå nye veje. Bliver vreden derimod stor og dominerende, skaber den ødelæggelse og afstand mellem mennesker. Det bliver en destruktiv følelse, der påvirker både vores immunforsvar og sociale samspil.

Der er en tæt forbindelse mellem vrede, tristhed og angst. De tre følelser kan i mange tilfælde forstærke hinanden, og vrede dækker ofte over flere smertefulde følelser. Indestængt vrede kan være med til at udløse en depression. Måske skal I sammen med jeres egen læge få et overblik. Jeg vil anbefale et forløb med en psykolog.

I Paulus brev til Efeserne kap 4, vers 25-27 står der: ”Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.”

Synden får plads, hvis vi ikke tilgiver vores næste, eller blot lader vreden gnave løs i os. Vrede kan udvikle sig til en bitter rod. Vi kan tale om en god vrede og en ond vrede.

En god vrede er i en slags balance. Den tager en konflikt og fejer ikke det grimme ind under gulvtæppet. Den er konstruktiv og rammer kun, hvor den skal. Den rigtige vrede skaber et sundt alternativ til konfliktskyhed, halve sandheder og hykleri.

Den tager de nødvendige konflikter, så sind og samvær iltes og fornyes. Tendensen til vrede eller konfliktskyhed skal frem i lyset, for at det kan blive sundt og sandt.

Fremadrettet opfordrer jeg dig til at møde din mands vrede med accept og glæde. Det er godt, at der kommer hul på bylden. I jeres situation er det ikke pytknappen, der skal bruges. I må finde de underliggende temaer, der udløser vreden.

Sammen kan I gå på opdagelse i de fortrædeligheder, der sidder så fast i din mand. Det kan med lidt øvelse binde jer endnu tættere sammen. Der ligger en stor visdom gemt her.

Kærlig hilsen
Poul Henning