Vis storsind overfor din modstander
Israel blev taget på sengen. Den egyptiske hær brød hurtigt igennem Israels forsvarsværker langs Suez-kanalen. Syrien brød igennem nordpå i Golan-højderne med hundredevis af tanks. Der var ingen israelske tanks til at stoppe dem.
Inden Israel fik mobiliseret, var gennembruddet sket. Det første israelske angreb på den ægyptiske hær i Sinai slog fejl. De israelske tanks blev mødt af en hær af ægyptiske fodsoldater med Bazookaer, der kunne uskadeligøre en tank.
Israel mistede 80 fly de første dage af krigen på grund af Sam-raketter, leveret af Sovjetunionen.
Selvom de få israelske tanks, der forsvarede Golan-højderne, tilintetgjorde hundrede vis af syriske tanks, så blev de syriske tanks alligevel ved med at strømme ind over grænsen, og det nordlige Israel var i stor fare for at blive indtaget af Syrien.
Efter dette overraskelsesangreb begyndte Israel dog at få overtaget. Egypterne blev standset i Sinai. Israel brød igennem de ægyptiske stillinger og gik over Suez-kanalen langt ind på egyptisk territorium, hvor de omringede hele den ægyptiske hær, der var trængt ind på Sinai-halvøen.
Israel kunne nemt havde indtaget Kairo, da den egyptiske hær var i Sinai.
De indtrængende syriske tanks i Golan blev tilintetgjort, og Israel gik langt ind på syrisk område og var kun nogle få mil fra Damaskus, før Israel blev presset, især af et desperat Sovjetunionen, til en våbenhvile.
I over en måned, mens fredsforhandlingerne foregik, måtte Israel levere vand og mad til den omringede egyptiske hær. Da aftalen blev underskrevet, trak ægypterne med al deres militære udstyr sig tilbage over Suezkanalen.
I modsætning til Seks-Dages Krigen i 1967 hvor Israel erobrede en mængde militært udstyr, hundredevis af tanks, tusindvis af køretøjer, så lod Israel nu i 1973 egypterne få alt deres brugbare militære udstyr med tilbage til Egypten.
For mig at se resulterede Israels storsindethed ved disse fredsforhandlinger i, at Israel og Egypten sluttede fred i 1979 efter 4 krige og tusindvis af dræbte. Det er desværre ikke altid, at det går sådan, men denne verdens ledere kunne lære noget af Israels disciplinerede kamp for overlevelse.