Inviter Helligånden ind i dit traume – hver dag

Kære Poul Henning

Jeg vil gerne høre, om du kan anbefale nogle teknikker eller øvelser til at bekæmpe og fjerne tankemylder og fortidens traumer. Jeg har læst en del om det, og mange gode råd synes svære at praktisere, nogle forstærker det hele, idet koncentration forværrer det hele. Man bliver hjernetræt.

Jeg er en personlig kristen, og bebrejder mig selv, at jeg flyder hen i bekymring. Så det bliver til yderligere tankemylder. Det er værst, når det kommer i forbindelse med drømme og mareridt.

Når jeg vågner om natten, er det næsten umuligt at finde ro og falde i søvn igen. Det er udmattende og frarøver mig meget energi og glæde.

Kærlig hilsen
overtænkeren fra Århusområdet

Kære ven

Tak for dialog i flere runder. Du er lige begyndt på min sidste bog PsykiaTro, den er skrevet ud fra Salme 23. Jeg er sikker på, at du her kan finde meget trøst, opmuntring og vejledning.

Vi er nysgerrige på det fra fortiden, der belaster dig nu. Ingen kan holde til det hele på en gang. En tilgang kan være at skrive en tidslinje over de traumatiske oplevelser fra fortiden. På den måde får du et perspektiv, og kan også se, at livet er meget andet end det svære.

Inviterer da Helligånden fra dag til dag ind i det traume, som fylder lige nu. Han vil trøste, opmuntre og vejlede, så traumet langsomt minimeres. Til sidst er det ved Guds nåde og lægedom blot et sår. Gud lod, som bekendt, Josef fra Bibelen glemme al den uretfærdighed, han kom igennem.

Endvidere vil jeg foreslå et skift i din tilgang – Gud vil i bøn give dig hans fortælling. Alle mennesker har en indre fortælling om sig selv. Forestil dig, at du sammen med Gud i biografen ser dit liv projiceret op på lærredet.

Du tænker, at Gud sidder og tager notater over det gode og det dårlige, du har gjort, og livet har gjort ved dig. Du er lidt urolig. Du har en del selvbebrejdelser. Du synes også, at livet ofte har været uretfærdigt. Du har undret dig over, måske ligefrem bebrejdet Gud, at han ikke greb ind og reddede dig, når du var ved at gå under.

Da livsfilmen frem til i dag er ved at blive rundet af, læner Gud sig over til dig og siger: ”Du er vidunderligt skabt og højt elsket. Jeg er altid ved din side, uanset hvad du føler eller oplever. Du er en ny skabning i Kristus, det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Din rejse fremefter i både lidelse og herlighed har overskriften og temaet: Alene Kristus!”

Efter denne oplevelse bliver du stille. Måske har du været for hård ved dig selv og for intenst fokuseret på dine oplevelser og dette at få fjernet det svære. I Guds lys bliver livsbilledet et andet. I Kristus er der ingen bebrejdelser, fordømmelse eller anklage. I kærlighed leder Gud dig ind på en ny og bedre vej.

Det afgørende er ikke dine tanker og andres tanker, men Guds tanker. Det afgørende er ikke dine planer og andres planer, men Guds planer. Guds fortælling og syn på os er grænseløst bedre end vores egen fortælling, idet vi i Kristus er nye skabninger.

I nænsomhed forenes du med Gud dig på et nyt og dybere plan. ”Og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.”(1Joh.1,3-4). Vi har en fortælling, men vi er ikke vores fortælling.

Vores fællesskab, identitet og fremtid er altså ikke styret af traumer, uretfærdighed og følelsen af forladthed, men af livet i Kristus. En oplagt øvelse i bøn, bibel og undervisning er at fordybe sig i Kristus-kransen.

Kærlig hilsen
Poul Henning