Efterskolerne holder åbent hus sidste søndag i september
I år kan alle elever, der overvejer et efterskoleophold, sammen med deres forældre besøge en eller flere af skolerne i tidsrummet kl. 13-17 søndag den 26. september.
På Efterskolernes Dag kan man få et indtryk af både atmosfæren og de særlige linjefag, som den enkelte skole kan tilbyde. Det er også muligt at få en snak med nogle af skolens ansatte og elever, samt måske blive skrevet op til næste skoleår.