Intelligent Design bør nævnes i biologi

Kristne friskoler vil undervise om intelligent design i biologitimerne. Det er ikke videnskabeligt, mener Biologiforbundet.
Professor Jakob Wolf fra Københavns Universitet mener dog, det bør nævnes som alternativ grundopfattelse til evolutionsteorien.Plan eller tilfældighed. Intelligent design eller evolutionsteori. Det er her, skismaet står: Er hver eneste mikrobe i naturen resultatet af en superdesigner, eller er hele verden blot blevet til ved et tilfældigt brag?Senest har 36 kristne friskoler bragt røre i andedammen ved at indføre intelligent design i næste års læseplan i biologi. Både biskop og biologiforbund raser: Intelligent design er ikke videnskab, argumenterer Lisbeth Bering fra Biologiforbundet. Det vil stille tro og videnskab op mod hinanden som modsætninger, mener Ålborgbispen Søren Lodberg Hvas.
Men hvad siger dr.theol. Jakob Wolf, der med sin bog ”Rosens råb” var med til at introducere intelligent design i Danmark? Jakob Wolf er lektor ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Rosens råb” (Anis 2004). Her fremfører han tesen om, at ligesom en maskine kun kan udvikles i kraft af en intelligens, sådan må der også være en intelligent årsag til naturens meget komplekse organismer.
Men hvad er hans begrundelse? Og kan teorien om intelligent design (herefter ID) ikke høre lige så meget hjemme i biologiundervisningen som Darwins udviklingslære, der jo også blot er en teori:

Vi møder Jakob Wolf efter en forelæsning på Det Teologiske Fakultet i København: Hvor hører ID-undervisningen hjemme – i biologitimerne eller religionsundervisningen?
– Det er måske mere et pædagogisk spørgsmål. Jeg mener ikke rigtig, at ID hører hjemme enten det ene eller det andet sted. Det ligger et sted midt imellem. Hvis der var et fag kaldet videnskabsteori, ville det høre hjemme der, da ID er en grundlagsbetragtning. ID kunne nævnes i biologi som en anden mulig betragtning af udviklingsfænomenet, ligesom fx Goethes farvelære kan nævnes i fysikundervisningen som en anden betragtning af farvefænomenet.
– Jeg ved, at der undervises lidt i ID i filosofi i gymnasiet. I gamle dage var der på universitetet et fag, som gik igen på alle uddannelser, kaldet Philosophicum, som netop tog udgangspunkt i, at alle fag har filosofiske forudsætninger, og dem skal man kende til for at få en klar forståelse af sit fag. Philosophicum faldt væk, fordi det blev forvaltet dårligt, men burde vende tilbage efter min mening.
Biskop Søren Lodberg Hvas har udtalt, at intelligent design i biologitimerne vil gøre tro og videnskab til modsætninger…
– Gad vide, hvad han mener med det! Hvis han opfatter intelligent design som noget, der er baseret på tro, og derfor vil komme i biologitimerne og sige, at I skal være kristne, så ville det være en mærkelig sammenblanding af tingene. Jeg er bange for, at den udtalelse bygger på en uklar forståelse af både naturvidenskaben og ID.
Hvor rimeligt er det, hvis kristne friskoler ikke får lov til at undervise i ID som et alternativ til udviklingslæren i biologitimerne?
– Vi lever i et frit land. Men det kan måske være, det forstås som noget, vi som stat ikke kan støtte, ligesom der f.eks. er grænser for, hvilke islamiske friskoler vi som stat kan understøtte. Det, der er mest karakteristisk for diskussionen om undervisning i ID-teorien i skolerne, er en skinger tone, der bunder i et hav af misforståelser og manglende indsigt i, hvad sagen drejer sig om.

Ok, hvad er intelligent design så – forklaret for menigmand?
Intelligent design betyder ganske enkelt konstruktion og idéen om, at en intelligens er involveret i naturens konstruktion. Det er en gammel ide, der findes helt tilbage hos antikkens græske filosoffer.
ID er en fænomenologisk erkendelse, det vil sige en erkendelse, der bygger på vores umiddelbare oplevelse af naturen. Ifølge vores umiddelbare oplevelse af naturen består organismer af komplekse helheder, hvor delene arbejder sammen om at udføre en bestemt funktion, som ingen enkeltdel kan udføre. Organismer ligner på den måde menneskeskabte produkter. F.eks. består en computer af en masse smådele, der arbejder sammen om at udføre bestemte funktioner. Da vi ved, at der nødvendigvis er involveret en intelligens i konstruktionen af en computer, slutter man, at så er der også involveret en intelligens i konstruktionen af organismer.
Er det så en videnskab?
– Det kommer an på, hvordan man definerer videnskab. Hvis man, som jeg, definerer naturvidenskaben som et projekt, der går ud på at se, hvor langt vi kan komme med at forklare naturens fænomener ud fra alene ”uintelligente årsager”, dvs. mekaniske naturlove og tilfældigheder, så er ID ikke naturvidenskab, da ID henviser til intelligens som årsag til fænomenerne.
– Man kunne også godt sige, at ID er en anden slags naturvidenskab end den sædvanligt definerede naturvidenskab. Det er i hvert fald ikke en betragtning, der forudsætter en religiøs tro. Det er en anden betragtning, som jeg som sagt kalder en fænomenologisk teori.
– Naturvidenskaben er udtryk for en reduktion. Det tror jeg er meget vigtigt at være opmærksom på. Man ser på forhånd bort fra den mulighed, at der kunne være intelligent design i naturen. Den har vist sig at være meget frugtbar, men derfor er det jo ikke sikkert, at den er dækkende beskrivelse af naturens fænomener. Så problemet ligger egentlig i, hvordan vi definerer naturvidenskab.
– Ligeledes er det heller ikke en religion, da ID ikke forudsætter troen på en Gud som intelligent skaber. Den religiøse fortolkning af ID kommer ind som en fortolkning af, hvad eller hvem intelligensen er udtryk for. Det er en yderligere fortolkning og ikke en forudsætning.

Er det så forskellen mellem ID og skabertro, den såkaldte kreationisme?
– Kreationismen ser på naturen under en forudsætning af, at vores teori om naturens udvikling skal svare til skabelsesberetningen i Bibelen. ID er en forudsætningsløs betragtning af naturen.
Hvad adskiller ID og det teleologiske gudsbevis?
– Det er meget det samme, for det er den samme iagttagelse, som ligger til grund hos dem begge, men ID er ikke et bevis, det er blot en fortolkning af den levende naturs fænomen.
Udelukker ID en guddommelig skaber ved at undgå at støde på problemer som naturens ”fejl”?
– Det, at man kan konstatere design i naturen, der ikke er optimalt, er ikke argument imod teorien om design i naturen. Dårligt design er også design. Det, at man kan konstatere ondskab og dårligt design i naturen, er heller ikke et argument imod design i naturen. Ondt design er også design.
– I den religiøse tradition taler man om et såkaldt teodice-problem. Hvordan kan Gud tillade, at der eksisterer ondskab i skaberværket? Det spørgsmål kan ikke besvares. Det er en hemmelighed i Gud, slutter Jakob Wolf.