Med hjerteblod i blækket
Den norske salmedigter Svein Ellingsen fik elleve salmer med i Den Danske Salmebog. En af dem er den kendte dåbssalme Fyldt af glæde.Salmetavlen var noget ensidig ved højmessen i Gellerup Kirke, ved Hammerum, en søndag i efteråret. Den vurdering gav Svein Ellingsen, som vidste, hvad han talte om. Han havde selv skrevet alle de salmer, der gemte sig bag numrene på tavlen.
Den norske salmedigter Svein Ellingsen, som har skrevet elleve af de salmer, der kom med i den nye udgave af Den Danske Salmebog, var på besøg ved højmessen.
Der var dåb, og menigheden sang Fyldt af glæde (DDS 448), der bruges som dåbssalme i utallige kirker i hele Norden.
Efter prædikenen fortalte Svein Ellingsen, hvordan den kendte dåbssalme var blevet til.
– Vi havde mistet et barn. I tiden derefter var det umuligt at skrive. Men så en dag fortalte min kone, at vi ventede vort næste barn. Samme dag begyndte jeg at skrive Fyldt af glæde.
Den blev brugt første gang ved vort næste barns dåb. Men den blev kun læst op, for den havde ingen melodi.
Fyldt af glæde siger ikke alt om dåben. Derfor skrev jeg parallelt med den Døden må vige, som mere handler om påsken. Dåb og påske hører nøje sammen i Det Nye Testamente, selv om det mærkeligt nok ikke er så tydeligt i vore salmer.
Provst John Ørum Jørgensen, der prædikede ved højmessen, takkede for den værdifulde forøgelse af salmeskatten, som var kommet til med de elleve salmer af Ellingsen i den nye salmebog.
– De er evangeliske og siger os noget i et nutidigt sprog, som alle kan forstå, sagde han.
Svein Ellingsen blev født i 1929. Han er uddannet kunstmaler, og det har også været en del af hans virke hele livet. Ud over det har han arbejdet som journalist, underviser og digter.
Efter højmessen fyldte menigheden sognehuset til kaffebord og samvær. Her fortalte Ellingsen de mange fremmødte lidt mere om sine salmer.
Foto: Kristeligt Pressebureau
Det er karakteristisk for Ellingsens elleve salmer i den nye salmebog, at de fleste har egen melodi.
– Jeg har nogle gange en melodi i hovedet, når jeg skriver, forklarer Ellingsen,. – Men jeg røber den ikke for nogen. I stedet forsøger jeg at få komponister til at arbejde med mine tekster, så de får deres egen melodi.
Det er dog også sket, at en tekst er blevet til på bestilling, hvor der også var angivet en ønsket melodi.
Svein Ellingsen har arbejdet med at undervise og inspirere salmedigtere. Det er derfor fristende at spørge ham, hvad forskellen er på en sang og en salme.
– Den absolutte grænse mellem en sang og en salme kan man ikke sætte, mener ham. – Når blækket er tørt, ved jeg ikke, om jeg har skrevet en salme. Jeg håber det, og heldigvis viser det sig, at mennesker har kunnet bruge min tekst til hjælp i deres livssituation. Det er en af prøverne på, om det er en salme.
Det er blevet til mange tekster i årenes løb. Mere end hundrede er udgivet, men der er mange flere.
– Nogle fra de unge år er revideret, siger Svein Ellingsen. – Det ser ud til, at man først har den modenhed, der skal til for at skrive en salme, der overlever én selv, når man er 37 år. Det kan enhver forvisse sig om ved at gå salmebogen igennem og sammenligne forfatternes fødselsår med året for tekstens tilblivelse.
Ellingsen lærte at læse som fireårig. Yndlingsbogen var Christian Winthers Flugten til Amerika. Men snart blev Salmebogen en af de kæreste bøger.
– Jeg tror, at Brorson var den salmedigter, jeg holdt mest af som seksårig. Det var nok klangen og rytmen og de mysterie-fyldte ord, der greb en lille forfatterspire. Siden har jeg haft megen glæde af dansk litteratur, nævner Ellingsen og fortæller om nogle af de gange, et ophold i Danmark har været med til at give inspiration.
– Flere ting skal til for at blive salmedigter: Mange leveår – for det tager tid at få modenhed. Og mange stipendier, så man kan få ro til at skrive, siger Ellingsen, der har haft glæde af mange ophold i Løgumkloster.
– Jeg skrev på en salme under et ophold på Sigtunastiftelsen i Sverige. Det blev ikke godt, men en stemme sagde mig, at den ikke skulle i papirkurven.
På et ophold i Løgumkloster tyve år senere hørte jeg den store danske professor Regin Prenter holde foredrag på Løgumkloster Højskole. Han talte om det kristne håb, og han overgik sig selv. Hele salen var elektrisk ladet.
– Jeg blev så inspireret, at jeg kunne gå tilbage til salmen, som jeg havde kæmpet med i årevis, og få det hele på plads.
Efter tyve års ventetid! En salmedigter har brug for tålmodighed. Det drejer sig om salmen Herre, når din time kommer (DDS nr. 277), som jeg regner for at være en af mine hovedsalmer.
Det er normalt, at der skal arbejdes meget med en tekst. Indhold og rytme skal være i orden, og der må endelig ikke stå noget, som ikke skal være der, forklarer Ellingsen.
– Nogen må våge er jeg meget glad for, selv om det ikke er den, jeg har arbejdet mest med. Jeg er også lidt stolt af, at den er blevet sunget ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling i 1998.
Den er et af resultaterne af en bestilling på en vigilie – en vågenatsgudstjeneste – som komponisten Trond Kverno og jeg fik til et kirkekorstævne i Molde. Den blev fremført af flere hundrede sangere sankthans nat i 1975.
Mens jeg arbejdede med teksterne til vigilien, gik jeg en aftentur, som jeg ofte har gjort, når mørket falder på. Jeg gik op ad en bakke, blev forpustet og tog et lille hvil. Pludselig klinger sætningen Nogen må våge i verdens nat. Jeg vidste straks, at det var en salmelinje med den nødvendige rytme og stigning og fald.
Det er desværre sjældent, at salmelinjer kommer på den måde, men det sker altså. Jeg kunne gå lige hjem og skrive videre på salmen.
Jeg tænkte på Jesus i Getsemane Have og hans ord: Bliv her og våg med mig, og hvad kaldet til at våge med Kristus betyder i vor verden i dag.
Jeg tænkte naturligvis også på Jesu ord til disciplene – og til os: Så var I ikke i stand til at våge med mig … Burde dommen over vore svigt ikke have et vers i salmen? Nej, det skulle være et skjult vers, som læserne selv må finde.
I den samme vigilie indgik også salmen Vi rækker vore hænder frem (DDS 367). Ellingsen fortæller om den:
– Den kom langsomt i brug, men er nu måske den mest brugte af mine salmer. Udtrykket vore hænders træ er inspireret af en fransk tekst, som gjorde et stærkt indtryk på mig.
Det var en stor oplevelse, da vigilien blev fremført i domkirken i Molde. Vi rækker vore hænder frem gik lige ind. Dagen efter gik folk rundt i Moldes gader og sang eller nynnede den.
– Melodien er genial, indskyder organist og rektor Ivar Mæland fra Vestervig Kirkemusikskole. Han er nordmand, men har arbejdet så længe i Danmark, at han fungerede som tolk ved arrangementet i Gellerup.
– Det er måske den bedste salmemelodi, der er skrevet i det tyvende århundrede, tilføjer han.
Svein Ellingsen får lov til at runde af med et vidnesbyrd: – Mange af mine salmer er personlige. De er blevet til med hjerteblod i blækket. Men netop de mest personlige bliver ofte de mest alment elskede.
Jørgen Hedager Nielsen
Kristeligt Pressebureau
