– Kærlighed er vores drivkraft

Henrik og Maj-Brit var et sted i deres liv, hvor ungerne var fløjet fra reden, de boede i det skønneste hus, havde gode venner og elskede at tjene som præster i Mariagerfjord Frikirke.

– Vi elsker Mariagerfjord Frikirke. Vi er jo selv vokset sammen med kirken. Vi har stortrivedes i Mariager og har haft et godt samarbejde med folk og vores to andre præster på 27 og 29 år. Så der kunne vi sagtens se os selv rigtig mange år endnu. Vi har jo ikke børn boende hjemme længere. Vi var faktisk i gang med at tænke næste kapitel og forventede, at vi skulle være i Mariager mange år endnu, fortæller de.

Løftet

Men de havde tidligt i livet givet hinanden det løfte, at de ville gøre Guds vilje, uanset hvad de selv ønskede. I deres vielsesring, står verset fra Matt. 6, 33: ”Søg ført Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift.” Det lovede de hinanden at leve efter. Det betyder også, at selv om det ikke altid er let, så skulle de gøre det der er rigtigt.

Nyt kald

Mens de lagde deres planer, skete der noget.

– Jeg oplevede at der var to mennesker der kontaktede mig uafhængigt af hinanden, fortæller Henrik, og fortsætter:

– De havde bedt for os og for kirken og sagde, at vi skulle være åbne for, hvis Gud ville noget nyt med os. Samtidig var jeg i kontakt med pinsekirken på Bornholm, som havde spurgt mig, om jeg ville være ekstern rådgiver. Det tænkte vi, at jeg godt kunne, da det bare drejede sig om en tur til Bornholm en gang om året. Jeg havde jo familie derovre.

Processen

Efter at Henrik var blevet ekstern rådgiver, sagde præsten op, og så spurgte ledelsen, om han ville være præst i menigheden i Rønne. Det kom bag på dem. Men de var åbne og begyndte at bede.
Henrik fik nogle bibelvers og en indre fred i at skulle til Bornholm, og Maj-Brit oplevede også, at det var det, de skulle.

– Vi ved godt, at det ikke er så populært sagt, men vi oplevede ikke, at det var det, vi havde lyst til, men at det var det, Gud ville og derfor det rigtige at gøre. Det er ikke fordi, vi ikke ville til Bornholm, men vi troede jo, at vi skulle blive i Mariager. Men vi tror på, at Gud altid har det bedste for os, og derfor sagde vi ja. Vores indstilling har altid været, at vores tjeneste aldrig må blive efter vores egen bekvemmelighed, men efter hvad der er rigtigt at gøre. Vores faste sætning har altid været: ”Vi skal ikke gøre det, der er let, men det der er ret.”

Svær beslutning

– Det var ikke nogen let beslutning. Man taler nogle gange om at være ”drevet af ånden”, og det var det, vi oplevede. Vi mærkede i vores ånd, at det var rigtigt, men rent menneskeligt var vi kede af det, da vi jo skulle forlade Mariager, og alt det vi havde her. Det var næsten en hel sorg. Vi havde jo det skønneste hus, med den dejligste udsigt, og vi tænkte, at nu skulle vi have nogle dejlige år her i Mariager og nyde alt det, vi har været med til at bygge op. Vi har jo nået den alder, hvor det er let bare at læne sig tilbage og nyde livet. Det er jo en fantastisk menighed i Mariager at være en del af, fortæller parret.

Fik visioner for kirken

Allerede fem måneder efter de var kommet til Mariager, fik Henrik en vision om at bygge den kirke, som står der i dag. En vision om at være en selvstændig kirke for byen, og undervejs ændredes navnet fra ”pinsekirken i Mariager” til ”Mariagerfjord Frikirke”, og det gjorde en kæmpe forskel. Kirken fik sin egen identitet, og man byggede en ny kirkebygning. Det er nu 12 år siden, kirken stod færdig.

Kærlighed er drivkraften

– Vi formulerede en vision for kirken forholdsvis tidligt. Visionen lød: ”Vi ønsker som kirke at være: Et fællesskab, der drevet af kærlighed udruster den enkelte og rækker ud til alle”.

Vi er her jo, fordi Gud har givet os en opgave,
så vi skal ud og møde mennesker
og ikke bare sidde og ”pusse-nusse” i vores egne kirke.

Vi har virkelig haft et ønske om at udruste den enkelte, og vi glædes virkelig, når vi ser unge, som nu tjener rundt omkring. Den væsentligste ting i vores vision er det her med kærlighed. Kærlighedens fællesskab tiltrækker mennesker. Hvis kærlighedens fællesskab er der, så kan folk lide at komme – og vi har set mange komme til.
Det er kærligheden, der driver os – ellers havde vi ikke været her, og vi var heller ikke rejst til Bornholm. Vi er her jo, fordi Gud har givet os en opgave, så vi skal ud og møde mennesker og ikke bare sidde og ”pusse-nusse” i vores egne kirke.

Bønnesvar undervejs

– Da vi sagde ja til at flytte til Bornholm, oplevede vi Guds trofasthed på mange områder, bl.a. omkring salg af vores hus. Jeg havde orlov i efteråret og skulle bl.a. ud at rejse, og vi bad konkret for, at vores hus måtte blive solgt, og at vi måtte finde et hus derovre, inden jeg skulle afsted, fortæller Henrik, og fortsætter:

– Tre dage før jeg skulle afsted, var vores hus ikke solgt endnu – selv om der havde været nogen og kigge på det. Vi havde heller ikke fundet et hus på Bornholm endnu. Vores datter sagde til os kort inden, at hun klart fornemmede, at det ville ske, inden jeg skulle rejse. Så hendes tro var større end min.

– Søndag eftermiddag så vi et hus på Bornholm, som vi gerne ville købe. Vi rejste til Bornholm og så huset og lagde et bud på det, selv om vi ikke havde solgt vores eget. Da vi rejste hjem den aften, ringede ejendomsmægleren fra Bornholm, og vi blev enige om en pris – og så havde vi pludselig købt hus på Bornholm, selvom vores eget ikke var solgt. En time senere ringede vores ejendomsmægler fra Mariager og sagde, at der er nogen, der tidligere har set vores hus, som gerne vil købe det til en god pris. Så vores huskøb og hussalg skete indenfor en time en tirsdag aften, før jeg skulle rejse onsdag morgen. Det var så fantastisk og trosstyrkende for os.

Maj-Brit er lærer og skulle også have nyt job, når de nu skulle flytte. Det havde Gud også styr på. Hun fik ret hurtigt et barselsvikariat på en kristen friskole i Rønne. Så Gud gav dem bønnesvar, og for dem var det en bekræftelse på, at de var i Guds vilje.

Kaldet til at tjene

I hele processen har Henrik haft flere ”billeder” af at opleve at være i Guds hånd og gøre det, som de var kaldet til.

– Man bliver så let præget af, at man vil gøre alting så godt og se ting lykkes på alle områder, menneskeligt og økonomisk, siger Henrik, men jeg er ikke kaldet til at have succes – jeg er kaldet til at gøre det, Gud vil, at jeg skal. Deri ligger en stor overgivelse for en person, som godt kan lide at påvirke, hvad der sker. Vi ved jo ikke, hvad der sker, men vi tror på, at vi gør det, Gud vil, at vi skal.

Fremtiden

Hvad er jeres forventninger til fremtiden?

– Vi er meget spændte på, hvad der venter, og føler os meget afhængige af Gud. Det har været utrolig dejligt at opleve den enhed, vi føler med ledelsen i vores nye menighed. – Vi ønsker at bygge en sund og tryg kirke, hvor folk kan komme og opleve, at her er rart at være. Som vi sagde tidligere, så tiltrækkes mennesker af et sundt og kærligt fællesskab. Vi er jo udvalgt til at forkynde evangeliet om Jesus og Hans kærlighed, og det skal være Jesus, der skal være i centrum og ikke os selv. Det skal vi gøre på en måde, som ikke handler om vores udtryksform.

– Vi går så tit op i, hvad der tilfredsstiller os selv. Men vi skal ikke bygge en kirke, der tilfredsstiller mennesker, men en kirke, hvor Jesus er synlig for dem, som kommer. Vi skal være ”åndelige” og ikke ”underlige”. Vi tror på, at mennesker længes efter sund åndelighed, og det er det, vi ønsker at bringe.

– Vi ønsker at udruste mennesker til at følge og tjene Gud. Vi elsker, når vi kan se, at dem, vi har fulgt, en dag står og tjener Gud på alle måder. Vi har et fælles ønske med ledelsen om at udruste børn og unge og fostre nye tjenester. Vi elsker at se folk blomstre, og vi tror på, at vi kan løfte folk frem i tjenesten – også sådan, at vi, når nogen fejler, hjælper dem op og videre, så de vokser i tjenesten.

– Vi vælger at tro, at Gud har en plan og vil vise os vejen skridt for skridt.

Henrik og Maj-Brit blev indsat som præstepar i Pinsekirken på Bornholm d. 13.02.22