På opdagelse i Bibelen med Israel som guide
Ole Andersen, generalsekretær i Ordet & Israel, er udkommet med bogen På opdagelse i Bibelen med undertitlen: Med Israel som guide til bibelglæde.
Titlen røber tydeligt to af forfatterens hovedmotiver. For det første er han, ikke overraskende, meget optaget af Israel – både folket og traditionerne – som inspirationskilde til bibellæsningen. For det andet, og her bliver det endnu mere interessant, så identificerer han en bibelglæde, som var til stede i tiden omkring Jesu fødsel.

