Debat
Giv os gode historier på TV
For nylig sluttede en fantastisk serie om livscyklus af Anders Agger, som på en medlevende måde portrætterede fire familier i livssituationer som dåb, bryllup, skilsmisse og død.
Udsendelserne viste på en fantastisk måde, hvordan forholdet til kirke og tro har en central betydning i dag. Og det er med sikkerhed ingen tilfældighed, at Anders Agger ikke taler om fødslen, men om dåben som det cykluspunkt, der har betydning for livet.
Det klart stærkeste indtryk gjorde naturligvis familien Bundgaard, hvor faren Troels Bundgaard slås med en kræftsvulst, som langsomt tager livet af ham. Selv om man til tider følte, at det skar helt ind til marv og ben, så var udsendelsen tilrettelagt med så stor elegance og indlevelse, at jeg ikke følte, at der skete et overgreb mod familien.
Derfor er det også trist, at tv-stationerne er for dårlige til at opdyrke de gode historiefortællere. Vi seere ønsker os gode historiefortællere!
(Forkortet, red.)
Kim Borregaard Eriksen
Næstformand i KLF,
Kirke & Medier
Riserupvej 1
4840 Nørre-Alslev
Den største trussel
I 1979 fik Moder Teresa Nobels fredspris i Norge og sagde i den anledning bl.a.: Den største trussel mod freden er abort, fordi det er en direkte krig, et direkte drab, direkte mord af moderen selv. Vi, som er tilstede her, vores forældre ønskede os, vi ville ikke være her, hvis vores forældre havde gjort det imod os.
Hvordan kan redaktør Mette Bock i lederen i Jydske Vestkysten d. 21/11 i forbindelse med diskussionen om abort af børn med handicap udtrykke, at ikke alle familier har kræfter til at løfte en sådan opgave, uden dermed at legalisere abort, når der er tale om handicap, i det her tilfælde om mongolbørn? Hvordan kan overlæge på Vejle sygehus, Ivan Brandslund, stille spørgsmålstegn ved, om et mongolbarn, som dør tidligere end andre og får alle mulige sygdomme, er mere modtagelig for infektioner og har lav intelligens, egentlig er et liv? Er det ikke en læges fornemste opgave at kæmpe for livet, som det er enhver samfundsborgers pligt at kæmpe for en livets kultur? I historien er det tidligere sket, at alle handicappede blev frasorteret for at fremme den rene race!
Ved at anbefale screeningtilbuddet siger overlæge ved Århus Universitet Gert Bruun Pedersen, at hensigten ikke er at forhindre børn med Downs syndrom at blive født, men at give kvinden et tilbud, hun kan sige ja eller nej til! Derved åbner man netop op for muligheden for at skulle vælge mellem liv og død, og det er nu engang ikke menneskets lod!
Det er dybt problematisk. som Kitt Boel, formanden for Landsforeningen for Downs Syndrom, udtrykker det, hvilket jeg er fuldstændig enig i. Det er dybt forstemmende, at der i vores samfund ligger en implicit beslutning om, at de handicappede ikke hører til her, dybt forstemmende, at der i Danmark årligt er omkring 15.000 mord af både raske og handicappede børn.
Et samfund kan måles på, hvordan det behandler det ufødte barn. Kæmper vi for barnets ret til livet, eller lader vi stiltiende dødens kultur få indpas, som det er sket i Danmark, siden den frie abort blev indført! Den største trussel mod livet og freden er abort.
Pastor Benny Blumensaat,
Kirkegade 58,
6700 Esbjerg
