Liv og kraft ved Helligånden – igen

De kunne ikke se, hvordan de skulle klare det hele uden Jesus. Hvem skulle de spørge, når han var væk. Men Jesus lovede disciplene: ”når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft.”

I dag står vi på mange måder i samme situation. Vi er omgivet af en ugudelig verden, hvor der kun er få, der tror på Gud og Jesus. Det synes umuligt at fortælle om, hvad vi tror på i den kontekst af ligegyldighed og fordomme. Efter Jesu opstandelse var disciplene ikke længere i tvivl om, at han virkelig var den, han sagde han var.

At han var verdens frelser. Den eneste, der kan redde os fra fortabelsen. Forhåbentlig er det også gået op for os. Men de var alligevel uden kraft til at gå i gang med den kæmpe opgave, som han havde lagt på dem: At vidne om Ham overalt.
Men så er det, at Jesus lover dem (og os), at ”når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft”.

Indtil det skete, ”holdt de sig indendøre”, står der. Vi kristne holder os som regel også ”indendøre” i vores kirker og missionshuse. For vi tænker måske, at verden udenfor alligevel umuligt vil kunne forstå det, vi har fundet. Men så kom pinsedagen, og Helligånden kom over disciplene, og de vidnede frimodigt om Jesus. For som Peter siger, da han bliver ført for retten og får besked på ikke at tale mere om Jesus:

”Vi kan ikke la’ være.”

Men det var ikke slut med, at disciplene fik en særlig kraft. I Apostlenes Gerninger og brevene kan vi se, at disciplene og Paulus lagde hænder på de nye kristne, så de også kunne modtage Helligånden. Og Guds kraft udfoldede sig, så hele den daværende kendte verden blev nået, og millioner blev kristne. Så de klarede allligvel opgaven – ved Helligåndens kraft.

Hvad skal vi så gøre, hvis vi i dag føler os lige så kraftesløse og bange, og knapt nok kan klare vores eget kristenliv? Da Peter blev spurgt, svarede han: ”Omvend jer og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.” (ApG. 2:3-39).

Det gjaldt altså også os i det fjerne. Men vi bliver nødt til at omvende os… Det er ikke sikkert, vi kan se de synder, som vi skal omvende os fra. Det kommer nogle gange først senere. Men vi kan måske se, at vi synder ved at ignorere Gud, som har skabt os og den vidunderlige verden, og som giver os livet. Og vi synder katastrofalt, hvis vi ignorerer Jesus, som døde en så frygtelig død for vores skyld, for at vi kunne blive frelst.

Derfor må vi vende os om til Gud. Og har vi tidligere taget imod frelsen, så må vi søge tilbage til den første kærlighed. Til det enkle, barnlige fællesskab med Jesus. Glemme alt om koncepter og filosofier og bare bøje os ved Jesu’ fødder – igen. Og lytte til ham.

Helligånden virker allerede i os, når vi hører budskabet og læser i Bibelen. Men vi har også brug at blive døbt med eller fyldt af Helligånden, så vi får kraft. Og det handler ikke kun om at få de skønne nådegaver. Det handler også om at få kraft til at bryde syndens magt i vores liv, så vi kan komme ud af trædemøllen og blive sat fri.

Nogle siger: ”Hvis Gud vil have, at jeg skal døbes med Helligånden, så kan han jo bare gøre det.” – Men den går ikke. Nej, vi må ydmygt bede Gud om at blive fyldt med Helligånden. Og der står, at han gerne vil give ånden til dem, der spørger. Jeg tror, at vi egentlig blot kan modtage Helligånden ved at tro. Men hvorfor ikke få en åndsfyldt kristen bror eller søster til at lægge hænder på os og nedbede Helligånden over os?

Det er den bibelske metode. Det er ikke alle, der oplever det ligeså dramatisk som disciplene. Det er fx ikke alle, der begynder at tale i tunger straks. Men når du ser i bakspejlet vil du opdage, at der skete noget, da du på ny bad Jesus om at komme ind i dit liv, og da nogen nedbad Helligånden over dig. Vi har alle brug for kraften fra det høje.