Nyt forstanderpar på Søndbjerg Efterskole

Søndbjerg Efterskole på Thyholm har ansat Helle og René Brorson som nyt forstanderpar fra skoleåret 2007/08.Det nye forstanderpar er henholdsvis 34 og 35 år og bor i Korning ved Horsens. De har 4 børn i alderen 1½ til 10 år.
René Brorson har været ansat som lærer og informationssekretær på Grejsdalens Efterskole i de sidste 5½ år. Ud over undervisning i bl.a. dansk, kristendom, div. fag inden for idræt m.v. har René ansvar for hele skolens PR-side. De sidste år har han stået i spidsen for det såkaldte 10+ tilbud, som er en slags overbygning på 10. klasse med henblik på foreningslederuddannelse m.v.
Helle er uddannet pædagog i 1999 og er for tiden ansat som pædagog og stedfortræder i den nystartede børnehave ved Bøgballe Friskole.
Helle og René Brorson afløser det nuværende forstanderpar, Johanne Marie og Georg Kjeldsen, der går på pension med udgangen af indeværende skoleår.
-nord