LM mangler lærere i Tanzania

TANZANIA – Luthersk Mission leder desperat efter en lærer, som kan undervise missionærbørn i Tanzania. -ellers må flere missionærer rejse hjem, advarer LM.

Anker Nielsen, missionssekretær i LM.

Behovet for såvel volontører som missionærer er et kendt problem i flere danske ydremissionsselskaber. Luthersk Mission understregede i sidste uge alvoren af, hvis der ikke kommer nye medarbejdere.
Helt konkret mangler organisationen en lærer i Den danske Skole i Iringa i Tanzania samt en bibelskoleunderviser til Vesttanzania.
– Løses lærermanglen ved Den danske Skole i Iringa ikke, kan det føre til, at missionærer må rejse hjem, skriver missionssekretær Anker Nielsen på LM’s hjemmeside.
LM har gennem længere tid søgt medarbejdere til blandt andet disse stillinger, men uden at det har ført til ansættelse.
– mibo