Teolog kræver præst irettesat
Præst tager afstand fra kirkens bekendelse
om fortabelsen. Biskoppen vil ikke skride ind.Sognepræst Kaj Mogensen, tror ikke på, at Gud vil dømme mennesker til evig fortabelse og pine, og han tager afstand fra den del af den folkekirkelige bekendelse. Det har nu ført til et krav om, at biskop Søren Lodberg Hvas, Aalborg Stift, stopper sognepræstens kætteri og blasfemi, som det hedder.
Biskoppen er dog helt tryg ved præstens fortolkning, selvom den går imod Den Augsburgske Bekendelse, som er grundlaget for hans embede.
Århus-teologen Finn B. Andersen har indgivet klagen.
– Der må være grænser for, hvad vi kan forkynde i en sag, der er så indlysende klar, siger Finn Andersen, der ikke ønsker at få Kaj Mogensen fyret, men få ham til at moderere sine udtalelser. Kaj Mogensen har haft dette syn længe, men hans sprog er skærpet meget de sidste år.
Aalborgbispen Søren Lodberg Hvas vil ikke tage stilling:
– Jeg har helt tiltro til, at Kaj Mogensen tolker på betryggende vis, siger Biskop Søren Lodberg Hvas i et brev til Finn B. Andersen, hvor han også trækker alle Kaj Mogensens gode egenskaber frem, som en af de fremmeste teologer og skribent for flere fine bøger.
– Det giver ham ikke ret til at gå på kompromis med bibel og bekendelse, siger Finn B. Andersen til Udfordringen.
Udfordringen forsøgte forgæves at få svar på konkrete spørgsmål fra biskop Søren Lodberg Hvas, men blev afvist.
Nu har Finn Andersen skrevet til folketingets ombudsmand, der har svaret, at han ikke går ind i læresager. Så nu skal kirkeministeren vurdere forskelsbehandlingen mellem Feldbæk-Nielsen-sagen, hvor præsten blev fyret af en læredomstol i 1999, fordi hans dåbssyn var i strid med kirkens læremæssige grundlag, og Kaj Mogensen-sagen, hvor han kalder den samme bekendelse for blasfemi.
Kaj Mogensen skriver i Præsteforeningens blad nr. 27-28, 2006 om Evangeliets Frelsesvirkelighed at det er blasfemi at sige Gud er en sadistisk tyran, hvis man tror han sender sine børn i evig pine.
– Jeg vedstår gerne, at jeg tager afstand fra Confessio Augustanas artikel 17, siger han i Præsteforeningens Blad 06, nr. 38, side 738. Dette sted handler netop om, at Jesus kommer igen for at fordømme de ugudelige mennesker til at pines uden ende.
– Det er en absurd tankegang, at forkyndelsen af en kærlig Gud kan lade sine skabte børn blive udsat for tidsubegrænset psykisk og fysisk smerte, skriver Thy-præsten.
– Jeg kan også sagtens blive anfægtet af fortabelsen, det står i Bibelen, at det ikke er fordi Gud vil, men fordi nogle mennesker ikke vil have noget med Ham at gøre. Det er forfærdeligt, siger Finn Andersen, der selv helt privat håber på, at alle bliver frelst. Han har skrevet emnekreds om, at Gud virkelig vil, at alle mennesker skal frelses, samt flere bøger om luthersk teologi.
– Det er begrædeligt på alle måder, og det burde være en umulighed at være præst med det synspunkt, siger lutherekspert og teologisk lærer professor Asger Højlund.
– Artikel 17 i bekendelsen er ikke en ubetydelig sidebemærkning. Det er en del af reformatorernes forståelse af tingene, at der kommer en dom og en frikendelse. I oldkirken var det netop kendetegnet på kristendommen, til forskel fra f.eks. grækerne. Det viser netop, at Gud ikke er ligeglad, men kærlig og bryder sig om jorden, og vil gøre en ende på ondskaben.
– Derfor må der være en alvorlig samtale med biskoppen, men det er rigtig svært, når det er en lære, der er bredt så langt ud i kirken, slutter Asger Højlund.
– Læren om, at alle bliver frelst, er ikke bibelsk og skal ikke forkyndes, siger biskop Karsten Nissen, men ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag fra Thy. Han vil have gang i samtalen om, hvad den rette lære er.
– Diskussionen skal ikke gå på, om nogen skal afsættes, men om hvordan vi er tro mod bekendelsen ind i nutiden.
– Der er flere eksempler på, at bekendelsen er ude af trit med nutiden. Vi fordømmer f.eks. ikke længere baptisterne, muslimerne eller dømmer de udøbte børn til fortabelse, som der står vi skal i bekendelsen. Sådanne spørgsmål skal vi forholde os til, siger Karsten Nissen og pointerer, at bekendelsen ikke skal laves om.
– Det er meget vigtigt, at biskopperne tager en samtale om, hvordan vi forholder os til den augustinske bekendelses udsagn og forsøger at tolke dem for mennesker i dag. Ikke fordi der kun er én mulig fortolkning, for så bliver biskopperne hurtigt et trospoliti, præsterne er bange for. Men for at vi kan vejlede menighederne, slutter Karsten Nissen.
Det har ikke været muligt at træffe Kaj Mogensen.
