Songwriting Camp Acts Acadamy
– Jeg forventede, at kurset ville blive intenst, lærerrigt, og at mine evner inden for sangskrivning og sangproduktion ville blive udviklet, fortæller Jonas Callesen i Acts Acadamys nyhedsbrev.
På campen oplevede han en energi og stor forventning til, hvad der skulle ske.
– Hver aften blev en stak nye sange til, og niveauet var fantastisk højt. Det inspirerer og motiverer mig at opleve, hvordan man kommer frem til et færdigt produkt, når man beslutter sig for det, fortæller han.
Udrustet til lovsang
– Den bedste oplevelse var at skrive, producere og fremvise en børnesang, vi skrev i min gruppe på andendagen, fortæller Jonas.
– Jeg havde en oplevelse af, at undervisningen i produktion virkelig hjalp mig med at overkomme nogle vanskeligheder, jeg tidligere havde haft.
Han vil anbefale andre at deltage i næste års Songwriting Camp.
– Man bliver udrustet, opbygget og bliver en del af et fantastisk stærkt “Lovsangsskriver-netværk”.
Jeg bliver simpelthen opbygget af at være sammen med så mange dygtige mennesker, som også elsker at lovsynge og prise Jesus!, slutter Jonas Callesen.