En livsforvandlende oplevelse

Jeg husker fra min barndom, at jeg på en kristen børnelejr hørte forkyndelsen af Jesus. Alt var anderledes fra det tidspunkt, hvor jeg tog imod ham.

Jeg så verden med nye øjne, og himlen blev pludselig en konkret størrelse. Mine omgivelser havde til gengæld svært ved at se eller acceptere forandringen. Senere i livet mødte jeg nye udfordringer, som gjorde, at troen gled mere og mere i baggrunden af mit liv. Troen bliver prøvet hos os alle.

Det kan ske gennem svære tider og modgang, men den kan lige så godt glide ud ved vores distraktion og optagethed af ’hverdagens bekymringer’. Det er netop i de situationer og omstændigheder, vi kan falde tilbage til ordet og vende om til Jesus. Da vil vi erfare, at troen prøves – men Jesus er den samme.

Den, der har ører at høre med, skal høre

I lignelsen præsenteres vi for en rundhåndet og kærlig sædemand, som vi forstår må være Jesus. Han er optaget af, at såsæden spredes og bærer frugt. Jesus siger dermed til os, at Guds ord er det vigtigste for os og tjener det formål, at vi skal modtage det til liv og frelse. Jesus indskærper dette med ordene ”Den, der har ører at høre med, skal høre”.

I sin forklaring af lignelsen fortæller Jesus sine disciple, at såsæden er Guds ord. Ordet skal forkyndes og spredes rundhåndet ud, for at alle skal høre det og så mange som muligt skal tage imod det. Men ordet falder ikke i god jord hos alle, for noget faldt på vejen og noget på klippegrund, hvor ordet blev taget bort eller ikke kunne slå rod. En anden fare, som Jesus gør opmærksom på, er, at vi bliver optaget af ’verdens bekymringer og rigdommens blændværk’, så ordet mister sin kraft i vores liv.

Vi kan let blive bekymrede og tænke over, om vi egentlig er særligt gode kristne. Tilhører vi den gode jord, som Jesus nævner til sidst i lignelsen? I lignelsen er der fokus på sædemanden, som vi også bør have. Troen finder sin styrke hos ham. Gennem lignelsen bliver vi mindet om, at Jesus har opsøgt os og forkynder Guds kærlighed for os.

I ordet bliver vi påmindet om, at vi er elskede og dyrebare for Gud. Ordet skaber en forvandling i os. Hjertet er som marken – hvor Guds sæd sås
Vores hjerter er som marken, hvor Guds sæd sås. Vi må læse og høre Guds ord, så vi lukker det ind i hjertet og lader det vokse dér. Dette ord vil ikke komme tomt tilbage, men vil vokse og bære frugt i vores liv. Men det begynder i hjertet, når vi tager imod og giver det gode vækstbetingelser.

Djævelen er optaget af at plante syndens frø, der kan friste og føre os på afveje. Han vil også forsøge at stjæle eller fordreje Guds ord. Apostlen Paulus advarede også i sine breve kristne menigheder mod frugtesløse og tomme diskussioner. Har vi nogle af de samme udfordringer? Vi er kaldet til at holde fokus på hovedsagen, som er forkyndelsen af evangeliet om syndernes forladelse ved tro på Jesus Kristus.

Det er snart tid til, at markerne skal klargøres til en ny høstsæson. Det er en møjsommelig affære, hvor landmanden ikke har nogen garanti for at få en god høst. Med de rette betingelser i jorden, sol og vand, så vil vårsæden skyde små kornaks, der langsomt spirer og til sidst bærer modne kerner.

Det er denne gode hensigt og plan, Gud har med os: At vi som Guds børn må leve, vokse og bære frugt til hans ære. Han skaber selv denne forvandling og frugt ved sin Ånd, der bor i os. Ved Ånden bliver vi bekræftet i og erfarer, at vi er Guds børn. Derfor har vi al grund til at takke og prise Gud, der har givet os sit ord og en evig frelse ved sin søn, Jesus Kristus.

Søndagens tekst: Markus 4, 1-20

Lignelsen om sædemanden

1 Senere gav Jesus sig igen til at undervise nede ved søen, og en stor skare mennesker samledes omkring ham. Derfor gik han om bord i en båd, hvorfra han kunne sidde og tale til menneskeskaren, der stod på bredden.

2 Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.

3 „Hør godt efter!” sagde han. „En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark.

4 Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det.

5 Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6 men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol.

7 Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks.

8 Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

9 Lad dem høre, som har øre.”

Guds riges mysterier forklares kun for disciplene

10 Når Jesus var alene med de Tolv og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder.

11 Hans svar lød: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de, som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen.

12 Derved opfyldes ordet: De ser, men fatter dog intet. De hører, men forstår dog intet. Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse.”

Jesus forklarer billedet med jordbunden

13 Jesus fortsatte: „Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder?

14 Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord.

15 Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem.

16 Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde.

17Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

18 Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, 19 men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det.

20 Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”

Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk.