Bible in a Year Podcast downloaded over 10 millioner gange

En podcast med gennemgang af tekster og temaer fra alle Bibelens bøger er downloadet 10 mio. gange siden oktober 2022.

Jack Graham, som er præst i en megakirke i Texas, har lavet podcasten Bible in a Year, som siden oktober 2022 er blevet downloaded over 10 millioner gange.

Jack Grahams podcast er udgivet gennem Pray.com i samarbejde med iHeart Podcast og sygeforsikringen Medishare. Ud over at læse teksten fra dagens afsnit giver Jack Graham information om konteksten med dramatiske lydeffekter samt bøn inspireret af bibelteksten.

“Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, da vi først lancerede podcasten, men det er fantastisk at se, hvad Gud har gjort. Millioner af mennesker er allerede blevet berørt af det,” udtalte Jack Graham ifølge Christian Headlines. Allerede inden udgangen af første uge efter lanceringen røg podcasten “Bible in a Year with Jack Graham” op på førstepladsen på Spotify’s religion list.

Jack Graham er pastor i megakirken Prestonwood Baptist Church med over 56.000 medlemmer.